Vikingebryllup: Fest på vikingegården
Lørdag 16. og søndag 17. september kan du møde skuespillere fra Fyrkatspillet, som indtager Vikingegården ved Fyrkat med et helt særligt rollespil. Den er derfor denne weekend omdannet til en vikingelandsby et sted i Danmark 975 år efter den naglede gud, ifølge de kristne, havde sin gang på jorden.
Landsbyen, som møder publikum, ligger tæt ved Hos bro, hvor man kan krydse åen. Byens leder er storbonden, men du kan også møde håndværkere, småbønder med familie, trælle og husdyr.
Netop denne weekend er der stor fest i landsbyen. To mennesker skal smedes sammen, og den øverste stormand i området, høvding Mogens Jespersen (Hobros borgmester), kommer for at velsigne parret om lørdagen to timer efter solen står højest på himlen (kl. 14:00).