
Restaurant Fauna, Musikkens Plads, Aalborg, Danmark
Restaurant Fauna
“Vi har helt fra restaurantens begyndelse arbejdet med den naturlige udvikling i menuerne som årstidens skiften giver. Nu forsøger vi blot at bringe det til udtryk på en mere ren, enkel og letforståelig måde. Havets frugter skal eksempelvis høstes i præcis den periode hvor de viser sig fra deres bedste side.
Derfor arbejder vi også med tre sæsoner fremfor fire, som nogen måske vil sige er det oplagte valg. Nemlig sæsonerne for Flora, Fauna, og Oceanet der omkranser os.
Markernes afgrøder træder markant i karakter og kommer i fokus på menuen, når solen og varmen har fået dem til at vokse op af jorden, og de er fulde af smag og intensitet. En smag som netop kun det nordiske terroir kan bidrage med.”
Det skriver Restaurant Fauna på deres hjemmeside.