While I Wonder
Det Aalborgensiske band While I Wonder udgiver nyt album i foråret 2024, og i den forbindelse spiller de på Skråen.
While I Wonder skaber med ganske få virkemidler et smukt, velklingende lydlandskab, som tager lytteren med på en forunderlig, rolig, atmosfærisk rejse. Således beskrev Lille VEGA bandet, da de spillede koncert i København.
Singer/songwriter Morten Møllgaard finder inspiration i artister som Jack Johnson, Ed Sheeran og Ray LaMontagne. Bandets samlede lyd er inspireret af pop, folk, rock og jazz. Bassist Mads Houe Sørensen blev årets nordjyske jazznavn i 2023, og pianist Mads Ebbesen spiller med i en række velkendte bands, som fx ICEKIID.
Billetter købes i Skråens indgang til 50 kr. Der er fri entré for gæster der samme aften har været til et arrangement på Skråen.