Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

2. december 2021
Kl. 20.00 - 22.00

STIG ROSSEN: Årets Julekoncert 2021 i Aalborghallen

Stig Rossen fylder traditionen tro Aalborghallen med juleglade nordjyder, når han vender tilbage med Årets Julekoncert 2021.

Efter et år, hvor få ting har været som de plejer, er der ekstra meget brug for traditioner, der samler og forener os. For mange er Stig Rossens årlige julekoncert netop en tradition, der samler familie og venner til lyden af jul og nærvær. Flere har været med helt fra begyndelsen, og mange er enige om, at julestemningen først for alvor indfinder sig, når de har været til den årlige julekoncert.

I år er det 27. gang julekaravanen bringer den særlige julestemning rundt i landet. Med sig har Stig Rossen som altid sine fire fantastiske korsangere og de seks både veloplagte og velspillende musikere under kapelmester Thomas Jaques kyndige ledelse.

Udover de mange velkendte ansigter, er der traditionen tro også et enkelt nyt ansigt med på scenen. Dette års gæstesolist er Johanne Milland, der er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole, Musicalakademiet i Fredericia 2019, og som har spillet med i flere store musicals. Derudover har hun hovedrollen i Anna Emma Haudals nye spillefilm Venuseffekten, der har biografpremiere i december 2021. Årets gæstesolist er altså en eminent sangerinde, der også mestrer skuespillets kunst.

Koncerten finder sted:

Torsdag d. 2. december 2021, kl. 20:00 i Aalborghallen i AKKC i Aalborg.

Du kan læse alt om koncerten samt købe dine billetter i billetlinket ovenfor.

 

Finder sted: AKKC