Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

11. oktober 2021
Kl. 19.00 - 21.00

Ser Du Månen, Daniel: Foredrag med Daniel Rye

Daniel Rye fortæller i sit foredrag levende, åbenhjertigt og med rystende detaljer om sit fangeskab hos Islamisk Stat i Syrien. Her giver han et sjældent indblik, i det mareridt han gennemlevede som gidsel – en på én gang forfærdelig og gribende historie, der vil holde dig opslugt fra start til slut.

Daniel Rye blev som freelancefotograf under en reportagetur i Syrien i 2013 pågrebet og taget til fange af terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien.

I 13 måneder blev Daniel holdt som gidsel af ISIS sammen med 23 andre vestlige gidsler, og han var det sidste gidsel, som slap levende fra Islamisk Stats berygtede fængsel i den syriske by Raqqa. Efter løsesumsforhandlinger løslades Daniel d. 19. juni 2014, hvorefter IS i sommeren 2014 dræber de tilbageværende gidsler og Daniels medfanger, én efter én. Heriblandt amerikaneren James Foley.

Daniel står nu offentligt frem og fortæller sin grufulde historie. Hør bl.a. hans dramatiske og gruopvækkende historie om, hvad det vil sige at være gidsel hos ISIS: Hvordan mennesker overlever tortur og fangeskab, skaber venskaber og bevarer håbet, når det ser allermest sort ud. En historie, der understreger menneskets ufattelige overlevelsesdrift og en historie, hvor virkeligheden overgår fantasien.

Foredraget finder sted:
Mandag d. 11. oktober 2021, kl. 19:00 i Musikkens Hus i Aalborg.

Du kan købe dine billetter i billetlinket ovenfor.

 

Finder sted: Musikkens Hus