Sankthans koncert med Ginne Marker

Den magiske midsommerstemning fylder Musikkens Hus, når Ginne Marker og Aalborg Symfoniorkester byder indenfor til fejring af Sankthans med en skøn sommerkoncert.
Ginne Marker, Aalborg Symfoniorkester, Klarup Pigekor og Nordjysk Pigekor vil på rørende vis lede os igennem årstidens elskede klassikere under ledelse af Phillip Faber.
Efter koncerten vil koret gå forrest til midsommerarrangementet på Musikkens Plads med bål og taler, hvor der er fri adgang for alle.