Arkæologien i nyt lys: Lindholm Høje – hvor oldtiden blev til middelalder
Ved arkæolog og museumsinspektør Christian Vrængmose Jensen, Nordjyske Museer
Lindholm Høje er et af landets mest velbevarede og imponerende fortidsminder. Hør fortællingen om den store gravplads, der særligt var i brug i den ældste del af vikingetiden og et par århundreder før.
Til foredraget får du et indblik i de mange forskellige slags grave, der fandtes ved udgravningen i 1950’erne.
Lindholm Høje er også fortællingen om menneskerne, der boede på højene, og om hvordan den forhistoriske oldtid blev til den tidlige middelalder i vores landskab.
Foredraget fortæller desuden om, hvordan Lindholm Høje opstod som det moderne fortidsminde, det er i dag.