Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

126 værelser tæt på midtbyen: Aalborgs nye hotel åbner i morgen

Af Michael Qureshi
Foto: Zleep Hotel
Foto: Zleep Hotel

Aalborg er en by, som mange af de store kæder inden for flere forskellige brancher vælger at satse stort på.

I fredags kunne vi skrive om, at Danmarks største kæde af bowling- og underholdningscentre, Bowl’n’Fun rykker ind på 5000 kvm i City Syd.

En anden stor kæde som rykker centralt ind i Aalborg er Zleep Hotels. I morgen mandag d. 21. januar åbner de dørene til det splinternye hotel tæt på alt i Aalborg.

Det bliver i Godsbanekvarteret, hvor flere lækre nybyggerier er skudt op, og nu altså også et hotel.

Zleep Hotels har tidligere været i Aalborg, men denne gang bliver det på en helt central beliggenhed ved banegården.

Ville vende tilbage til Aalborg

Hotellet åbner naturligvis også med et godt åbningstilbud, der gælder helt frem til udgangen af februar 2019.

“Vi har set på utallige muligheder for at vende tilbage, siden vi forlod vores mindre hotel i Aalborg Øst.

Som gammel aalborgenser er det en fornøjelse, at vi om lidt åbner på denne fantastiske beliggenhed lige ved banegården i det centrale Aalborg.

Tilføjelsen af hotellet i vores portefølje giver især flere fordele til vores firmakunder, som nu får et endnu bredere udvalg og tilføjer en vigtig destination i Danmark,” udtaler Peter Haaber, CEO i Zleep Hotels.

126 værelser tæt på midtbyen: Aalborgs nye hotel åbner i morgen
Foto: Zleep Hotel

Flere muligheder – en fordel for alle

Zleep Hotel Aalborg er et nybygget hotel med 126 værelser. Som et nybyggeri er hotellet designet præcist, så det passer til Zleep konceptet.

Det betyder, at værelserne er indrettet i et moderne design med kvalitetssenge, og i stueetagen kan gæster sidde i hyggelige loungeomgivelser med en fadøl serveret i receptionsbaren.

Hotellet bliver både et ideelt valg for familier og turister, som vil bo centralt i Aalborg, samt virksomheder der skal have medarbejdere på overnatning.

“Det nye Zleep Hotel i Aalborg kommer på det helt rette tidspunkt, og min erfaring siger mig, at man rammer noget, der responderer godt med både leisure- og erhvervsgæster, og noget, som passer godt ind i den nordjyske tankegang; et produkt med økonomivenlige overnatninger, unikt design, økologisk morgenmad, city location og meget mere.

Jeg og mit team glæder os meget til at åbne hotellet på sin prima lokation tæt på alt i Aalborg,” fortæller Emil Hauge, der er Hotel Manager på det nye Zleep Hotel Aalborg.

Del artikel

Andre læser også