Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Find det rigtige fodtøj: Zjoos inviterer til New Feet demo-dag

Af Nathalia Hentze Nielsen

Er du på jagt efter komfortabelt fodtøj her til efterår og vinter, og er du i tvivl om, hvad der er det rigtige valg til dine fødder, skal du suse forbi Zjoos butik på Møllegade 4 A.

Torsdag den 30. september kl. 10.00 til 16.00 holder skobutikken en demo-dag med det danske skofirma New Feet Medical Footwear, hvor konsulent Anne-Mette Scherfig vil demonstrere og vejlede omkring valg af det rigtige fodtøj, der kan afhjælpe dine problemer. 

Oveni det vil der i hele uge 39 – fra den 27. september til den 2. oktober – være 10% på alle New Feet sko. Det er faguddannet personale fra Zjoos, der vil stå klar til at betjene kunderne, som er blevet undervist i New Feet produkterne.

Et godt valg for hele kroppen

Det danske skofirma New Feet Medical Footwear laver fodtøj til mennesker med gigt, diabetes eller følsomme fødder.

Firmaet har domicil i Randers og produktionen af fodtøjet foregår på udvalgte fabrikker i Portugal. Fodtøjet sælges gennem et net af førende sko- og specialbutikker over hele landet. Sverige, Norge, Finland, Irland og Holland er de største eksportmarkeder.

New Feet oplever stor succes. Corona-pandemien har for mange betydet, at man har haft behov for at komme ud og gå.

Aktive fødder giver yderligere fokus på føddernes velbefindende og man bliver derved ekstra opmærksom på fodtøjets betydning. Mange har erfaret, at fodtøj fra New Feet er et godt valg – ikke bare for fødderne, men for hele kroppen. 

Fremstilles i EU

New Feet er yderst komfortabelt fodtøj med funktionelt design, bygget på kvalitet og ortopædisk håndværk. Der er lagt stor vægt på sunde og holdbare materialer og designet er enkelt og tidsvarende. 

Kollektionen til detailhandelen kan bruges ud af æsken som alt andet fodtøj, men i design og konstruktion er der taget hensyn til, at professionelle behandlere kan justere fodtøjet, så brugere med specielle problemer hurtigt kan blive mobile igen.

New Feet fremstilles udelukkende i EU. Det giver forbrugeren garanti for, at produktet er fremstillet på en måde, der lever op til etiske, sociale og miljømæssige standarder. 

Når New Feet anvender skind, så er det garvet efter EU’s normer. Inde i skoen – hvor materialerne er tættest på huden – er materialer, der anvendes til foer og indersål bæredygtigt certificeret.

Find det rigtige fodtøj: Zjoos inviterer til New Feet demo-dag

Brændte, varme efterårsfarver præger kollektionen

Den nye efterårs- og vinterkollektion er præget af en række styles med varme, brændte efterårsfarver, som terrakotta og cognac.

Støvlerne fra New Feet har mange reguleringsmuligheder for at kunne passe forskellige fødder. Kombinationen lynlås og snøre, eller lynlås og velcro gør det bare meget nemmere at  få fodtøjet af og på og kan i høj grad tilpasses den enkeltes individuelle behov. 

Fødder er forskellige – derfor skal New Feet fodtøj kunne tilpasses den enkeltes individuelle behov.

Et af midlerne hertil er anvendelsen af fleksible stretch-materialer. New Feet har udviklet sine egne stretch-materialer, der hedder OrthoStretch®. Stretch-modellerne fra New Feet er fodtøj, hvor intet klemmer – men hvor man stadig har følelsen af, at skoen sidder godt fast på foden – uden at stramme. 

OrthoStretch® er også funktionelt en vigtig egenskab for mennesker med knyster, hammertæer, hævede fødder, gigt, diabetes og til brugere af bandager eller støttestrømper.

Del artikel

Andre læser også