Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ingen plastik her: Aalborgs første emballagefri butik er åbnet i midtbyen

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Okan Gültekin
Foto: Okan Gültekin

Går du i et supermarked og skal have produkter som ris, pasta, krydderier og andre produkter til madlavningen, så er det oftest pakket ind i emballage med plastik.

Men det kommer man ikke til at finde i Aalborgs helt nye emballagefri forretning, Zero Waste Aalborg, der åbnede mandag i Brandstrupsgade 12 i midtbyen.

“Jeg prøver selv at leve efter zero waste (intet affald red.)-princippet og med tiden fandt jeg ud af, at det meste af mit skrald kom fra madvarer. Derfor begyndte jeg at researche endnu mere på emnet og fandt ud af, at mange store byer som Odense, Århus og København har zero-waste butikker.

Aalborg er en meget grøn by, så derfor synes jeg det er helt oplagt, at vi også skal have en,” siger Mette Mulberg Bech, der har erfaring med at arbejde i butik, men nu tager springet som selvstændig erhvervsdrivende i Aalborg.

Ingen plastik her: Aalborgs første emballagefri butik er åbnet i midtbyen
Foto: Okan Gültekin

Sådan fungerer konceptet

Butikkens koncept bliver en alternativ løsning til dig, som er træt af unødvendig engangsemballage og som savner en mere miljøvenlig måde at handle dagligvarer på.

Når du shopper i Zero Waste Aalborg foregår det ud fra tre simple trin:

Du vejer din beholder og noterer vægten, enten på mobil eller på genbrugspapiret, som er til rådighed.

Du fylder din beholder op med den ønskede vare.

Du går til kassen og så afregnes der, så du kun betaler for indholdet og ikke vægten af din beholder.

Ingen plastik her: Aalborgs første emballagefri butik er åbnet i midtbyen
Foto: Okan Gültekin

Du vil finde tørvarer som pasta, mel, linser, forskellige kerner og gryn, og så er det meningen, at konceptet løber bliver udvidet med eksempelvis frugt, grønt og olie og eddiker.

Men udover madvarer kan du også finde andre dagligdagsprodukter – lige fra kaffefiltre, bivokspapir, køkkenrulle og shampoo, som kommer i små barer, så man undgår emballage.

“Jeg vil hele tiden udvikle på projektet, og de de penge, der kommer ind, vil i starten blive brugt på at udvide butikken med det, som kunderne efterspørger,” fortæller Mette.

Ingen plastik her: Aalborgs første emballagefri butik er åbnet i midtbyen
Foto: Okan Gültekin

Zero Waste Aalborg holder åbent mandag fra kl. 13-18, onsdag og fredag fra kl. 10-18 og lørdag fra kl. 10-14.

Hvad: Zero Waste Aalborg åbner
Hvor: Brandstrupsgade 12, 9000 Aalborg
Hvornår: Mandag, onsdag, fredag og lørdag.

Del artikel

Andre læser også