Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nedlukning eller ej?: Yogaevent i P-hus tog uventet drejning

Af Stine Kjølby Christensen

I flere måneder har Aalborgs yogier måtte tage sig til takke med hjemmemåtten, online videoer og ikke mindst kun sit eget meditative selskab.

Det var derfor helt tydeligt at mærke, at både fællesskabet og yogaen havde været savnet, da yogierne mødtes på toppen af C.W. Obels parkeringshus sidste fredag.

Men det, der var tænkt som en lille “hej-vi-er-her-stadig-event” tog i løbet af få timer en uventet drejning.

“Jamen, der skete jo det, at regeringen pludselig gav OK for øjeblikkelig genåbning. Så det kunne vi passende fejre sammen,” fortæller Maj Ingemann-Molden, leder af YOGA HUSET.

Nedlukning eller ej?: Yogaevent i P-hus tog uventet drejningNedlukning eller ej?: Yogaevent i P-hus tog uventet drejning

På toppen af parkeringshuset, mens vinden føg om ørene på én, og de varme trøjer var fundet frem, sørgede leder af YOGA HUSET Maj Ingemann-Molden for at byde velkommen til både erfarne yogier og dem, der aldrig havde prøvet yogaen før.

“Under nedlukningsperioden har vi hørt fra mange, at yoga er en vigtig del af deres liv. Men ikke i en hvilken som helst form.

I YOGA HUSET er træning er så meget mere end nogle øvelser for at stramme maveskindet op – for os er det også et fællesskab, og hele elementet i at mødes fysisk er en vigtig komponent, vi har måtte være foruden alt for længe.

Det var de mange fremmødte et bevis på,” fortæller Maj om Drive-in Yoga, der var arrangeret af YOGA HUSET, som er en del af aftenskolen FOKUS Folkeoplysning.

Nedlukning eller ej?: Yogaevent i P-hus tog uventet drejning

En god oplevelse for alle

Drive-in Yoga blev dermed det perfekte punktum for nedlukningsperioden – eller måske snarere det perfekte startskud til genåbningen, der dagen efter fandt sted i lokalerne på Strandvejen.

Så selvom, at der var fri leg i yogalokalerne den næste dag, trodsede en masse alligevel kulden og mødte op udendørs for at fejre genåbningen med YOGA HUSET.

Nedlukning eller ej?: Yogaevent i P-hus tog uventet drejningNedlukning eller ej?: Yogaevent i P-hus tog uventet drejning

“Vi var meget overvældede over, hvor mange der alligevel mødte op, og selvom flere aldrig havde prøvet yoga før, var der en del, der meldte sig ind og efterfølgende skrev og spurgte, hvor de kunne få mere af det her,” siger Maj og fortsætter:

“Vi hører fra mange, at de har deltaget i yoga før, hvor det har været svært at følge med, men at det her var på et niveau, hvor der var plads til alle.

Og det var der virkelig: Jeg tror, at alderen strakte sig fra 17 til 70 år, så det var så fedt.”

Efter yogasessionen på toppen var alle deltagere inviteret til læ, tapas og en snak i KaffeFair Strandvejen – og dét blev taget varmt imod.

Her blev dagens (og måske årets?) yogaoplevelse vendt, og det var tydeligt at høre, at den havde været givende; men mon ikke, at mange også glædede sig endnu mere til at vende tilbage til YOGA HUSETs specialdesignede hot yoga-lokale?

Nedlukning eller ej?: Yogaevent i P-hus tog uventet drejning

YOGA HUSET på Strandvejen er som sagt genåbnet, og ønsker du at prøve kræfter med (alle tænkelige former for) yoga, så kan du læse meget mere om hvad YOGA HUSET tilbyder lige her

Del artikel

Andre læser også