Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Savner en god forklaring: YOGAHUSET rammes hårdt af sognenedlukning

Af Stine Kjølby Christensen

FOKUS Folkeoplysnings hus på Strandvejen i Aalborg blev nedlukket mandag i denne uge, som en følge af høje smittetal hos beboerne i den del af Vestbyen i Aalborg, hvor FOKUS huset ligger.

Den pludselige lukning gav stor forvirring og frustration blandt FOKUS’ mange brugere – især i Yogahuset hvor deltagerne havde set frem til genåbning d. 21. maj.

Mange af brugerne har undret sig over den vilkårlighed, som nedlukningen er præget af. Især fordi, at stort set ingen af brugerne, er bosat i Vor Frelser Sogn.

562 brugere ud af i alt 612 brugere, bor udenfor det område, som er ekstra hårdt ramt af corona-smitte. Kun én af brugerne er konstateret smittet med corona.

Når et sogn rammes af nedlukning, må beboerne i sognet stadig gerne bevæge sig rundt i hele byen – men kulturen rammes hårdt.

Afslag om genåbning

De nærmeste naboer til FOKUS, nemlig Aalborg Handelsskole og Sct. Mariæ Skole, fik ret hurtigt bevilget dispensation og er allerede i gang med undervisningen igen.

Men FOKUS og Yogahuset har fået afslag på genåbning af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Begrundelsen er, at brugerne i FOKUS huset vil kunne øge smitten i andre bydele.

Det er en begrundelse som direktør i FOKUS Bjørn Salling har meget svært ved at forstå.

”Jeg vil gerne kunne forklare vores brugere, hvad der er baggrunden for nedlukningen. Men den forklaring vi har fået, giver ingen mening.

Vi gør alt hvad vi kan for at reducere smitterisikoen. Alle brugere i huset skal vise Coronapas når de ankommer og der bliver gjort rent efter hvert eneste hold.

Og 92 % af dem bor slet ikke i området,” udtaler han.

Bange for at miste opbakning

FOKUS skal nu ud og orientere sine brugere om, at nedlukningen fortsætter på ubestemt tid og savner en god forklaring, som brugerne kan forstå.

”Lige nu er det vigtigt at alle borgere i Aalborg, hvor smittetallene generelt er høje, bakker op om de strategier, som myndighederne anvender.

Hvis ikke strategierne kan forklares, så mister vi opbakning,” slutter Bjørn Salling.

Del artikel

Andre læser også