Yippee Ki-Yay: Oplev Die Hard i biografen til 80 kr.
Her på redaktionen er det først rigtig jul, når vi har set de klassiske julefilm, der bare hører sig højtiden til.
Derfor er vi stolte over, at vi her på MigogAalborg i samarbejde med Nordisk Film Biografer kan præsentere to af de helt store julefilm på det store lærred i december.
Alene Hjemme har allerede spillet for fulde sale i både City Syd og Kennedy, og nu er det endelig tid til et gensyn med actionklassikeren Die Hard.
Biograferne går all in
I vores øjne er der nmelig ingen tvivl; ‘Die Hard’ er en julefilm.
Derfor inviterer vi i samarbejde med Nordisk Film Biografer til en særlig visning af action-klassikeren i biografen på lørdag, d. 9. december.
Du kan opleve ‘Die Hard’ i biografen for kun 80 kr. pr. billet, og det er inklusiv lidt lækkert til alle gæster.
Twinkies og kolde øl til alle
Medarbejderne i biograferne går all in ved at byde alle gæster velkommen i grå sweatshirts med den ikoniske røde tekst: ”Now I have a machinegun ho-ho-ho”)
Men det stopper ikke der.
Biograferne uddeler nemlig også den amerikanske snack Twinkies, som politibetjenten Al Powell i Die Hard har en svær forkærlighed for.
For at slukke tørsten får alle gæster en gratis Budweister.
John Mcclane på det store lærred, gratis snacks og en kold øl til 80 kr. Vi kommer!
Die Hard i Nordisk Film Biografer
City Syd: Lørdag d. 9/12 kl. 20.15.
Kennedy: Lørdag d. 9/12 kl. 18.30 og 21.30.