Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Find din indre popstjerne frem: X-Factor holder casting i Nordjylland

Af Nathalia Hentze Nielsen

Drømmer du om at blive sanger? Eller kender du én, der har en helt fantastisk sangstemme, som hele Danmark burde høre?

Så er der nu mulighed for at få testet sangtalentet, når X Factor åbner op for pop-up castings rundt omkring i hele landet.

Det skriver TV2 i en pressemeddelelse.

Desværre foregår det ikke i Aalborg i år, men har du ikke noget imod en lille togtur nordvest, så kan du komme til casting i Hjørring.

Mere præcist i Hjørring Handel (Amtmandstoften 1) den 15. maj fra kl. 13.00 – 18.00.

Sådan foregår en pop-up casting

Pop-up casting er en uformel casting, hvor du blot skal komme, som du er. Du skal ikke synge for dommertrioen fra TV, men bliver mødt af de flinke X Factor castere.

Og hvis du imponerer dem, har du chancen for at komme videre til auditions, hvor du skal synge foran dommerne.

Kommer du forbi en pop-up casting, undgår du en tur til Aarhus eller København til de officielle precastings i august, hvor køen er ufattelig lang.

Læs mere om pop-up casting her.

Del artikel

Andre læser også