Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Snedkermøbler til vilde priser: Wood Zone åbner nyt showroom

Af Ane Johanne Damgaard

Har du også altid drømt om at få et smukt snedkermøbel til at pryde dit hjem?

Lange aftener med vin i glassene bliver brugt med albuerne på stuens spisebord, mens du er solidt plantet på en spisebordsstol. Og så gør det altså kun oplevelsen bedre, hvis møblerne er i topkvalitet.

Fredag den 10. marts åbner Wood Zone et helt nyt showroom på Østergade 65 i Nørresundby med et brag.

Det betyder, at du kan se frem til vanvittige tilbud på de fineste snedkermøbler og interiør lavet af resttræ – måske du finder dit nye drømmemøbel?

20 % på alle møbler og interiør

Wood Zones produkter har indtil nu kun været tilgængelige online og hos enkelte forhandlere, mens møblerne bliver til i et værksted lige uden for Frederikshavn.

Men nu vil de gerne gøre det endnu nemmere for deres kunder at vælge det næste møbel ved at lade dem se produkterne live, prøve, mærke og høre historien bag.

“Det kan være svært at vurdere et møbel ud fra billeder.

Vi har lavet vores showroom, så kunderne kan komme og prøve møblerne, fornemme alle deres detaljer og få vejledning af os,” siger indehaver og produktionschef, Benjamin Sørensen.

Snedkermøbler til vilde priser: Wood Zone åbner nyt showroom

På åbningsdagen byder Wood Zone alle nysgerrige sjæle velkomne i showroomet fra kl. 12.00-17.00.

Og der er rigtig god grund til at møde op.

Der kommer til at være 20 % på alle møbler og alt interiør. Noget, der er ret ekstraordinært for Wood Zone, der ellers sjældent kører med de store rabatter.

“Man har mulighed for at komme og se, hvad vi går og laver. Og så vil vi selvfølgelig servere lidt godt til ganen,” siger Benjamin Sørensen.

Wood Zone kommer også til at lave en konkurrence, hvor man kan vinde deres skærebrætter, som er lavet af en kombination af egetræ og valnøddetræ.

Ikke bare et møbel

Wood Zone startede som et hobbyprojekt i 2015, men efter et par år blev projektet til et livsværk.

Indehaverne, Benjamin Sørensen og Martin Estrup, smed derfor alt, hvad de havde i hænderne, og gik fuldtid på møbelsnedkeriet.

Nu producerer de snedkermøbler for fuld hammer, der er designet til både at passe ind i et moderne, stilrent hjem og i det praktiske typehus, men også i den gamle herskabslejlighed med skråvægge.

Snedkermøbler til vilde priser: Wood Zone åbner nyt showroom

I showroomet kommer de til at have et udvalg af deres faste sortiment, som blandt andet består af spiseborde, sofaborde, stole og bænke. Udvalget kommer til at skifte løbende.

“Vi er stolte af det faste produktsortiment, vi har udviklet, men vi tager også rigtig gerne i mod ønsker til personlige touch og specialløsninger til både private hjem og erhverv,” siger Benjamin Sørensen.

Vil ikke skade miljøet unødigt

Alle møbler er produceret i massivt træ og er af høj kvalitet med en lang levetid. Og alle detaljer er grundigt gennemtænkt, da Wood Zone ikke ønsker at skade miljøet unødigt.

“Vi er FSC-certificerede. Vi prøver at sikre et bæredygtigt skovbrug, så vi ikke overfælder. Vi får primært vores egetræ fra Sydtyskland for at holde det tæt på.

Og så prøver vi at udnytte alle materialer, så mindst muligt går til spilde,” siger Benjamin Sørensen.

For at udnytte restprodukter har Wood Zone lavet en interiørkollektion, der består af spejle, skærebrætter og pendel-lamper.

Snedkermøbler til vilde priser: Wood Zone åbner nyt showroom

Når du har besøgt Wood Zones showroom på åbningsdagen, skal du fremover booke tid, hvis du vil ind og snuse.

Du kan booke tid her.

Du kan se flere møbler og læse mere på Wood Zones hjemmeside.

Del artikel