Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Godt nyt til oplandet: WOLT udvider i Aalborg-området

Af Nathalia Hentze Nielsen

Vi kan alle have de dovne dage, hvor vi end ikke gider ud ad døren efter takeaway.

I Aalborg er det super nemt at finde telefonen frem og bestille mad via Wolt, men det er ikke alle nordjyske byer, der har den mulighed.

Men, men…

Wolt har netop offentliggjort i en pressemeddelelse, at de fra i dag, den 17. januar, udvider deres dækningsområde til Støvring, Øster Hornum og Volsted.

Wolt ser frem til udvidelsen, og håber fortsat på endnu flere samarbejder med lokale forretninger og kurérpartnere i det nye område, skriver de.

Området med største potentiale

Wolts kommunikationschef, Mikkel Tofte, siger:  

”Aalborg er et de områder på Wolts Danmarkskort, som har vist sig at have størst potentiale.

Vi er spændte på at udvide vores leveringsområde i Nordens Paris, og give endnu flere aalborgensere mulighed for at benytte sig af Wolt, og samtidig give flere fynske butikker og restauranter mulighed for at leverer deres mad og prdukter til nye som gamle kunder på under 30 minutter. 

Med vores tilstedeværelse ønsker vi som altid at være med til at styrke den lokale sammenhængskraft, og vi håber selvfølgelig at kunne bidrage til, at de lokale forretninger kan nå ud til et endnu større marked end det, de allerede har.” 

Udvidelsen kommer ovenpå et år, hvor Wolt har udvidet markant på tværs af hele Danmark – og udvidelsen fortsætter i 2024. Nedenfor er listen over de nye restauranter og butikker, der åbner i det nye område i Aalborg:  

  • Mike’s Pizza 
  • Le Chef 
  • P-Grillen 
  • Slikmunden 
  • Maria’s Blomster 
  • Marias Specialiteter 
  • Aroma Indian Kitchen 
  • Pizza Dream & Grillhouse 

Del artikel