Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

MigogAalborg event: Prøv en aften på Wokkeriet

Af Michael Qureshi

Elsker du god mad, og er du nysgerrig på tilbedring af lækre wok-retter, så læs lige med her.

Tæt på Aalborgs Havnefront huser en af de store bygninger nu Wokkeriet.

Her er der masser af plads at boltre sig på for det fremadstormende koncept, hvor virksomheder og private selskaber kan komme ind og få en helt unik madoplevelse.

Wokkeriet er en del af Aalborg-virksomheden Hot Wok, som er Skandinaviens førende forhandler af wokprodukter.

Men de ønsker også at skabe ekstraordinære madoplevelser med deres produkter.

Gæsterne laver selv maden efter kokkens anvisninger

På Wokkeriet er gæsterne nemlig selv med til at tilberede maden på store wok-stationer i det store lokale efter den professionelle koks anvisninger. Så er man til rigtig spicy mad, så giver man den gas med chili’en.

Er man til flere grøntsager, så får man stor indflydelse på den mad, man siden skal nyde ved bordet.

MigogAalborg og Wokkeriet inviterer til en hyggelig aften med mange lækre smagsoplevelser torsdag den 20. september fra 18.30-22.00.

Her kan I komme som par, venner/veninder eller som en større gruppe og selv prøve at lave jeres mad under kyndig instruktion fra Wokkeriets kokke.

Det består aftenen på Wokkeriet af;

Der serveres to lækre wok-retter med kok, som du selv er med til at lave.

Under hver ret/madlavning skænkes der øl og vand.

Under hver spisning serveres et glas vin passende retten.

Vi slutter med en god kop kaffe, og ellers er baren også åben hvis man ønsker at tilkøbe drikkevarer efter maden.

Der vil desuden være et lille hyggeligt oplæg før madlavningen.

Særpris for hele aftenen inkl. mad og de nævnte drikkevarer: 299 kr. – book lige her

En oplevelse af den her kaliber fås ganske enkelt ikke billigere. Det bliver sjovt, lærerigt og lækkert.

MigogAalborg event: Prøv en aften på Wokkeriet

Fantastiske nye omgivelser

Hos Wokkeriet håber man også, at man med nye lækre rummelige lokaler kan lokke det nordjyske erhvervsliv og private selskaber til at prøve konceptet.

Det fortæller Dennis Hostrup, som er partner i Hot Wok og Wokkeriet.

Hvorfor er I flyttet ned på Havnefronten?

“Vi er flyttet i større lokaler, da efterspørgslen for større arrangementer var stigende. Vi fandt nogle fantastiske omgivelser på Aalborg Værfts gamle område, og det giver en helt unik stemning til Wokkeriet. Vi kan nu være fra de helt små selskaber på otte personer og op til 80. De nye rammer til Wokkeriet gør det hele meget mere fleksibelt, og så er parkeringsforholdene optimale.”

Hvorfor vælge Wokkeriet til eksempelvis teambuilding, julefrokoster andre firmaselskaber etc?

“Det er et anderledes setup, hvor madlavning bliver indgangsvinklen til samarbejdet mellem deltagerne. Det giver et godt afbræk eller afslutning på et Personalemøde, Firmaevent, Generalforsamling eller bare et nyt pift til julefrokosten. Det giver en helt anderledes oplevelse det med, at man laver mad sammen og spiser sammen.

MigogAalborg event: Prøv en aften på Wokkeriet

Hvad er det for en aften man får hos Wokkeriet?

“Typisk starter det med en velkomstdrink og måske et indlæg fra virksomheden, som har booket Wokkeriet. Efter et lille indlæg eller blot en velkomst, så vil kokken gå i gang med at forklarer konceptet med maden.

Man bliver inddelt i simple hold til hver Wok-station og kokken starter første ret op.

Herefter er det holdene der tager deres friske råvarer fra køleskabet og begynder at lave retten, som de lige har set og smagt fra Kokkens Wok-station.

Ved et typisk arrangement laves der 2-3 retter mad og afsluttes med dessert / kaffe. I vores nye omgivelser er der lavet Bar-miljø til dem, som vil blive hængende og have andet end vin, øl og vand.”

Du kan booke til MigogAalborg Aften lige her – OBS begrænset antal pladser

Hvis du skulle få lyst til selv at prøve Wokkeriet med din virksomhed eller i privat regi, så kan du kontakte Wokkeriet lige her

Del artikel

Andre læser også