Nyt menukort og studierabat: Wok This Way klar med flere nye tiltag
De var allerede et kæmpe hit i blandt andet Aarhus, da de i februar 2022 åbnede i Nordens Paris.
Wok This Way på Boulevarden 38 har siden vist sig også at være en sikker succes for aalborgenserne, og efter nu halvandet år er man nu klar med en række tiltag, der skal gøre oplevelsen endnu bedre.
Blandt andet tilbyder man i september en særlig rabat til alle studerende – og så har menuen fået et lækkert løft.
Den perfekte fusion
I april i år skete der store forandringer på Boulevarden, da de oprindelige ejere fra Aarhus blev en del af den daglige ledelse af stedet.
“Vi har meget omhyggeligt arbejdet med at forbedre en masse ting – lige fra kundeoplevelsen til kvaliteten af den mad, vi serverer. Vi er vildt glade for den opbakning, som aalborgenserne har vist os siden,” forklarer Hoang Pham, der er medejer af Wok This Way-kæden.
Noget af det, som Wok this Way vinder på er sin moderne måde at forene det nordiske køkken med det asiatiske.
For selvom hjernerne bag konceptet også selv har asiatisk afstamning, og naturligvis har stor respekt for det, som det asiatiske køkken kan, så er de ikke bange for at eksperimentere med mere moderne takes på smagssammensætningerne.
Hos Wok This Way har man derfor valget mellem de klassiske bokse, der på forhånd er bestemt af køkkenet, eller alternativt sammensætte sin helt egen fra bund til top.
“Det er cirka 50/50 om kunderne vælger en sammensat boks eller sin egen,” fortæller Hoang.
Det svære valg er dit
På menuen er der seks forskellige klassiske bokse at vælge mellem, og er du i stedet mere til bland-selv-wok, så er der næsten uanede muligheder for den helt perfekte sammensætning.
Du kan bestille din menu nemt, hurtigt og elegant via en interaktiv skærm.
Første step er at vælge hvilke carbs, du vil have. Æggenudler? Udonnudler? Risnudler? Gule nudler? Eller er du mere til ris?
Herefter står valget mellem intet mindre end 14 forskellige slags grøntsager, hvilket også er grunden til, at Wok this Way er et godt valg, hvis du er vegetar eller veganer.
Her er nemlig virkelig mange gode muligheder for at sammensætte et spændende og varieret måltid helt uden kød.
Er du mere kødtypen, så behøver du selvfølgelig heller ikke at gå forgæves.
Næste step er nemlig at vælge din proteinkilde, og her er både kylling, oksekød, and, rejer og tofu på menuen. Afslutningsvis skal du blot vælge de sovse og toppings, du gerne vil toppe madoplevelsen med.
Dernæst er det bare at nyde den lynhurtige eksekvering fra de dygtige kokke, der arbejder i et helt åbent køkken, hvor du kan følge med i tilberedningen fra start til slut.
Fast food med god samvittighed
Fælles for hele menuen er, at en wok-boks kan laves på bare to minutter.
Så selvom du har meget travlt, og måske skal nå en bus eller tog hjem, er det næsten helt sikkert, at du kan nå at få et frisklavet måltid med dig.
Wok This Way er som bekendt placeret lige mellem midtbyen og byens helt travle knudepunkt, Kennedy Plads.
Det giver studerende, der bruger offentlig transport til og fra skoledagen, en oplagt mulighed for at svinge forbi netop her – og fremover til en ekstra god pris.
“Vi er glade for nye ansigter hernede, så vi håber, at de nye studerende vil tænke på os, når de skal have fyldt depoterne efter en travl skoledag.
Hele september giver vi – 10 % på regningen til alle studerende,” siger Hoang.
Modsat mange andre af Aalborgs nemme takeway-valg, så er Wok This Way også en glimrende og sundt alternativ.
Er du meget bevidst om netop sundheden i maden, så er der faktisk kommet en helt nyt gadget på hjemmesiden, der er nyttig.
Her kan du nemlig ernæringsudregne dit måltid ud fra de ingredienser, du vælger. På den måde kan du nemt og hurtigt få et overblik over både kalorier og næring i maden – hvis man er til den slags. Find energiberegneren her.
Vind fem menuer på Wok This Way
Wok This Way er i gavehumør, så de vil gerne fejre deres mange nye tiltag med en lækker præmie til en heldig læser af MigogAalborg.
Du kan nemlig vinde hele 5 valgfrie bokse + 5 x valgfrie sodavand.
Du bestemmer helt selv, om du deler præmien med studiegruppen, vennerne, familien eller andre gode bekendtskaber.
For at deltage skal blot finde vores Facebookopslag tirsdag d. 5. september kl. 19.30 og deltage:
Du kan finde mere info Wok This Way lige her – hvor du også nemt og bekvemt kan bestille din mad online.