Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Særligt møde med fanfavorit: William bruger AaB til at klare turene på hospitalet

Melker-og-William-e1740566722149-1024x614
Privatfoto.

Tirsdag var en helt særlig dag for 7-årige William Kronborg.

Ikke fordi det var tirsdag, men fordi han for første gang skulle møde sin helt store fodboldhelt.

Melker Widell tog sig nemlig tid til at tage en snak med både William og lillebror Frederik på AaBs træningsanlæg.

“William var helt knust, da det kom frem, at Widell var blevet solgt, så han ville gerne, at jeg skrev en besked til ham. Og så spurgte han, om vi ikke ville komme forbi,” fortæller Williams far Simon Kronborg til MigogAalborg.

Hjælper med de trælse ting

Både William og bror Frederik er ramt af lungesygdomme, der sætter nogle helt naturlige begrænsninger på tilværelsen.

William er hårdest ramt og bruger derfor mange timer på Aarhus Universitetshospital i Skejby, som familien er tilknyttet.

“På et tidspunkt vil det stå så slemt til, at William skal have nye lunger. Hans lungekapacitet er allerede nede på 63%,” fortæller Simon Kronborg.

Særligt møde med fanfavorit: William bruger AaB til at klare turene på hospitalet
Privatfoto.

Da William senest var på hospitalet brugte han flere måneder på at lave et AaB-maleri, og det var her Melker Widell første gang blev gjort opmærksom på den unge AaB-fan og sendte ham en hilsen og en AaB-trøje som tak.

Og netop den trøje har fået stor betydning for William Kronborg.

“Hver gang han skal forbi sygehuset for at få styr på nogle af de trælse ting, så er det vigtigt for ham, at han har Widells trøje på. Den betyder helt utroligt meget for ham,” siger far Simon.

Betyder noget for AaB’eren

Simon Kronborg fortæller, hvordan han forsøgte at gøre Lucas Andersen til sin søns yndlingsspiller, men det sekund William så Melker Widell lave tryllerier på banen, var der ikke noget at gøre.

Og det kan man vel ikke rigtigt fortænke ham i.

“Lige nu kan William pga. sygdommen ikke tage turen til Wales for at følge Widell, så det er godt, vi har ham her i Aalborg lidt endnu. Men det er helt sikkert Williams næste store drøm at se Melker spille for Swansea,” lyder det.

Særligt møde med fanfavorit: William bruger AaB til at klare turene på hospitalet
Privatfoto.

Som tak for besøget på Hornevej fik William en ny trøje, og lillebror Frederik fik en af Melkers støvler. Og tirsdag aften fik Simon Kronborg en fin besked fra den svenske fodboldspiller:

“Melker skrev til mig i går aftes, at det havde betydet meget for ham at møde William, og at det gav ham styrke, men han skulle bare vide, hvor meget det betyder for William,” siger Simon Kronborg.

I aften skal Melker Widell og AaB møde FC Nordsjælland, og William og familien er naturligvis at finde på stadion.

På grund af lungesygdommen er det ikke altid, at William kan klare en hel fodboldkamp, men Widell har spurgt om han ikke vil hilse på igen inden kampstart, og der var nærmest ikke noget unge William hellere ville.

“William græd af ren glæde, da vi gik fra mødet i går, og da han skulle sove, sagde han, at det var en af de bedste oplevelser, han havde haft, så det er godt, vi skal på stadion igen i dag og hilse på,” slutter Simon Kronborg.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.