White Guide udgivet: Aalborg-restaurant er nummer 25 i Danmark

Skrevet af: Michael Qureshi
Tabu-teamet. 
Foto: Mads Stenstrup, GastroNorth
Tabu-teamet. Foto: Mads Stenstrup, GastroNorth

Michelin-guiden er den, alle restauranter stræber efter at blive nævnt i. Allerhelst akkompagneret med en stjerne eller topkarakteren tre.

Der er Nordjylland ikke helt endnu, for Michelin har endnu aldrig tildelt en nordjysk restaurant en stjerne.

Men når nu Michelin endnu ikke har opdaget potentialet i de nordjyske gourmetrestauranter, så er det godt, at den ekstremt prestigefyldte spiseguide White Guide i stedet har følehornene ude.

Mandag udkom White Guide 2018 med deres placeringer på de bedste nordjyske restauranter – heriblandt Aalborg-stederne.

Det største resultat leverer Michael Miv Pedersen og resten af teamet på Restaurant Tabu. Gourmetrestauranten i Vesterå snupper en placering som nummer 25 i hele Danmark, og det er virkelig imponerende på blot lidt over et år.

“Det er selvfølgelig en flot placering og en stor anerkendelse. Men vi er også ambitiøse mennesker, og vi arbejder hele tiden på højtryk for at øge niveauet, så vi kan komme endnu højere op på ranglisten hos White Guide og selvfølgelig vigtigst af alt sikre, at vi altid har glade og tilfredse gæster,” siger Michael Miv Pedersen.

Det er også ret bemærkelsesværdigt, at Restaurant TEXTUR på ganske få måneder har opnået den næstbedste placeringer af samtlige Aalborg-restauranter.

Selve rangeringen i White Guide er en smule kompliceret. Der uddeles både almindelige point og så madpoint. Så selv om nogle restauranter scorer højere pointantal kan de stadig overhales af nogen i forhold til hvordan den samlede score måles.

Der er ikke andre Aalborg-restauranter end Tabu i kategorien Mesterklasse. Resten rangeres lokalt, hvor TEXTUR har taget turen i overhalingsbanen.

Den etablerede Fusion tager tredjepladsen, mens Applaus og Mads Hyllested leverer også et flot resultat med en fjerdeplads i Aalborg.

Mortens Kro blev i Den Danske Spiseguide rangeret som Nordjyllands bedste restaurant, men opnår ikke samme hovedrolle i White Guide med en femteplads blandt spisestederne i Aalborg.

Hvis man kigger på Nordjylland, så har Ruths Gourmet også landet en rigtig flot placering. De er næstbedst i hele Nordjylland på en 32. plads i White Guide.

Ruths Aalborg
Foto: Ruths Hotel

Det er endda på trods af, at chefkok Dennis Juhl i september åbnede populære TEXTUR på Vesterbro i Aalborg.

Ruths-direktør Peter Christian Jensen har dog spottet det næste store navn og hentet Jakob Spolum som køkkenchef på det lækre hotel.

Villa Vest holder også niveau med en placering som nummer 39 i hele Danmark. Lige efter dem kommer det ambitiøse Kristian Rise-projekt med Vendia Gourmet som nummer 43 i Danmark.

Her er Aalborg-placeringerne

  1.     Tabu
    2. Textur
    3. Applaus
    4. Fusion
    5. Mortens Kro
    6. Bühlmann
    7. CanBlau Tapasbar
    8. Nam

 

 

Madfestival skudt i gang midt i Aalborg: Det kan du opleve i morgen

Skrevet af: Michael Qureshi

For andet år i træk blev Nordjysk Madfestival skudt i gang fredag eftermiddag.

Det er brancheforeningen Nordjysk Mad og Turisme, som står bag den store Madfestival, der byder på både aktiviteter og masser af smagsoplevelser for de mange besøgende.

I eftermiddag var der fuld knald på Gammeltorv, hvor der blandt andet blev afholdt Østers Battle. 10 restauranter lavede hver deres version af en lækker østers-ret.

Foto: Dennis Blok

På festivalpladsen er der bar, madboder og foodtrucks, hvor festivalens gæster kan forsynes sig af de nordjyske retter.

Lørdag er der noget for alle aldre. Børnene kan opleve dyr til dyrskue. De voksne kan opleve pastaskole og madworkshop og i det hele taget få et indblik i hvor mange skønne råvarer, der produceres i Nordjylland.

Klokken 11.00 går Årets Grønt Ret konkurrence i gang, hvor flere af Aalborgs samt øvrige Nordjyllands bedste restauranter dyster.

Man kan komme helt tæt på de dygtige kokke og se deres detalje-sans og den måde de bygger en ret op på.

Lørdag den 24. august

Festivalspladsen
10.00 Dyrskue, madboder og stande er åbne.
18.00 Tak for i dag.

Madværksted
10.00 Madworkshop – Tonny’s Tips & Tricks.
12.00 Paulas Pastaskole  og Kornets Hus – Lær at lave italiensk håndlavet pasta af lokale råvarer
14.00 Madworkshop – Tonny’s Tips & Tricks.

De 10 køkkener
11.00 Årets Grønt-ret – Nordjyske restauranter kæmper om at lave den bedste ret med grønsager.

VIP-Lounge
14.00 Jonas Jensen – skab den æstetiske bordopdækning til at fuldende madoplevelsen.

Hvad: Nordjysk Madfestival
Hvor: Gammeltorv
Hvornår: 23. og 24. august

Du finder mere info her.

Ude i god tid: Billigblomst har åbnet en kæmpe juleudstilling

Skrevet af: Stine Kjølby Christensen

Om 124 dage er det juleaften,
der er længe, længe til …

Hva’ skal vi dog finde på?
Vi ku’ ta’ i Billigblomst!

Ja, det kan ikke vare længe, før supermarkederne sætter chokoladejulekalendere, pebernødder og plastikgrannet frem på hylderne – men i år er der alligevel en butik, der er kommet dem i forkøbet.

Billigblomst i City Syd har allerede nu taget den helt store kasse med julepynt ned fra loftet. Faktisk har de været i gang siden slut juli: til både stor begejstring og en snert af skepsis fra visse kunder.

Og der er altså ikke bare tale om et par uskyldige julekugler eller lidt dekorations-ler. Tværtimod.

Fyldt til randen med julepynt

Billigblomst har valgt nærmest at proppe hele den ene hal til randen med alt fra juletræer, julemænd, nøddeknækkere, flamingoforme, kagedåser til rensdyr i keramik.

Fethi Polat, der er medejer af Billigblomst, er slet ikke i tvivl om, at sæsonen er skudt i gang lige præcis til tiden.

“Faktisk er vores salg af julepynt på sit højeste i september og oktober. Når vi så rammer december, står det ironisk nok næsten stille,” fortæller han.

Men hvorfor så alligevel sætte frem flere måneder før folk begynder at købe? Det er der et ret praktisk svar på.

“Vi indkøber så store mængder ind, at det ville være helt umuligt for os at nå at pakke det ud og have så kort tid at sælge det i.

I stedet vil vi gerne bruge en masse ressourcer på at få det stillet pænt op, så vores kunder allerede nu kan købe årets julepynt,” siger Fethi Polat.

Kun positiv feedback indtil videre

Den tidlige julestemning deler som altid vandene blandt folk. Nogle af os kan ikke udstå synet – imens det for andre er en længe ventet kulmination på ulideligt mange måneders venten.

Indtil videre har Fethi dog kun oplevet positiv feedback på julelandskabet.

“Vi får rigtig mange reaktioner på det,” siger Fethi med et grin.

“De fleste elsker det og er vilde med at komme i lidt julestemning. Andre synes, det er lige tidligt nok – men det er altid sagt med et smil på læben, og folk er så søde,”

Der er selvfølgelig heller ingen i Billigblomst, der har tænkt sig at proppe julekugler ned i halsen på kunderne. Det klarer de faktisk helt selv og ganske frivilligt.

Krybbespillet har været en bestseller i Billigblomst. I dag, fredag, havde Fethi kun et enkelt tilbage.

“Vi sælger rigtig meget … Man tror det, måske ikke, men mange både private og virksomheder køber deres julepynt så tidligt på året, og derfor er de glade for, at vi allerede nu har et stort udvalg,” forklarer Fethi.

Så hvem ved – måske varer julen også lige til påske i Billigblomst? I hvert fald kan du allerede nu få stillet dine juleabstinenser og sikre et pyntet hjem, der ville gøre selv Gertrud Sand misundelig.

DGI Huset holder stort åbent hus: Prøv en gratis træning

Skrevet af: Michael Qureshi
PR-foto
PR-foto

DGI Huset i Nordkraft har skabt nogle rammer, som er helt unikke.

Her kan man træne under nogle gode forhold med nogle af Aalborgs allerbedste instruktører.

Blandt andet arbejder Aalborgs egen jernkvinde ultraløberen Stine Rex her, og skaber en fed stemning, når hun træner hold.

Lørdag d. 24. august åbner DGI Huset i Nordkraft dørene op, og byder alle interesserede inden for. Her kan man helt gratis prøve forskellige hold og mærke stemningen og opleve rammerne.

Stærkt sammenhold og god stemning

Om man er til cirkeltræning, yoga, Pilates, Zumba og en masse mere så byder DGI Huset på det hele. Der er også hold for børn, som også er gratis at deltage i lørdag.

Så hvis du er nysgerrig på at træne et sted, hvor man bliver udviklet og har et stærkt sammenhold, så bør man kigge forbi til Åbent Hus.

Der er desuden også Åbent Hus for børnene, hvor der også er særlige hold til de yngre. I løbet af formiddagen og lørdag eftermiddag kan aldre som 6-9 år, 4-6 år samt ældre og yngre børn være med og opleve børne-fitness som er sjovt og skønt at være en del af.

“Vi havde Åbent Hus i sidste weekend, og her kom der rigtig mange forbi og fik oplevet det vi har at byde på. Mange har måske hørt om, hvad vi kan tilbyde, men når man først har været her og fornemmet stemningen, så kommer de fleste igen. Vi håber også at se mange igen lørdag,” siger Stine Rex.

DGI Huset har også et tilbud, hvis man køber et hold klippekort til deres Åbent Hus. Hvis man køber et klippekort med 10 klip, så får man 3 klip gratis.

Du kan se hele holdplanen for lørdag d. 24. august her

Du kan tilmelde dig Åbent Hus her