White Guide: Disse fem er Nordjyllands bedste restauranter

Som vi kunne fortælle her på MigogAalborg mandag, så fik Aalborg-restauranten Textur tildelt prisen som Årets Smæk for Skillingen i hele landet.
Det gjorde de, da anerkendte White Guide – Nordens svar på Michelin – uddelte deres årlige priser i forbindelse med lanceringen af Guiden for 2019.
Netop den spritnye guide har vi så kigget lidt nærmere på.
White Guide har i årets løb besøgt et hav af restauranter i hele Norden, og man kan nu i 2019 guiden se, hvem der er deres bud på den bedste restaurant i landet og ikke mindst i de forskellige regioner.
Vores øjne spottede straks, hvem White Guide har vurderet som Mesterklasse i Nordjylland. Dem er der fem af heroppe.
Villa Vest topper i Nordjylland
Bedst placeret i Nordjylland er Villa Vest i Lønstrup, som er placeret som nummer 30 i White Guide. De har fået karaktererne 35/79 hvor de første pointantal udelukkende er på maden, mens de andre gælder omgivelser, service, komfort etc.
Lige i hælene på Villa Vest kommer Vendia Gourmet i Hjørring, som er nr. 39 karaktererne 34/77.
Den tredjebedste restaurant i Nordjylland ifølge White Guide er Ruths Gourmet som nr. 43 med 33/80. Dermed scorer Ruths Gourmet højest på den sidste kategori af alle i Nordjylland.
Derefter finder man Aalborg-restauranten Tabu som nr. 49 med 33/79. Tabu lå nummer 25 sidste år og bedst i Nordjylland, så der er noget at revanchere til næste år for Michael Miv og Tabu-teamet.
Sidst men ikke mindst finder man Skagen-restauranten på Brøndums Hotel, der ligger nr. 54 med 32/78.
Alle fem placeret i kategorien Mesterklasse lige efter den øverste kategori, der hedder Global Mesterklasse.
Noma topper ikke overraskende hele White Guide-listen, og blev også mandag kåret til Årets Restaurant af White Guide.
Her er Nordjyllands 5 bedste restauranter
30. Villa Vest (Lønstrup) 35/79
39. Vendia Gourmet (Hjørring) 34/77
43. Ruths Gourmet (Skagen) 33/80
49. Restaurant Tabu (Aalborg) 33/79
54. Brøndums Hotel (Skagen) 32/78
Her er de bedste Aalborg-restauranter ifølge White Guide
Mesterklasse
Restaurant Tabu
Meget god klasse
Textur
Applaus
Mortens Kro
Bühlmann
Fusion
Bistro Dejavu
Her er Årets Priser ved White Guide
Årets Restaurant: Noma (Kbh)
Årets Innovatør: Noma (Kbh)
Årets Feel Good oplevelse: Vesterøl (Læsø)
Årets Smag for Skillingen: Textur (Aalborg)
Årets nye Restaurant: Frank (Kbh)
Årets Vinoplevelse: Kong Hans Kælder (Kbh)
Årets Vinkort: Kong Hans Kælder (Kbh)
Årets Kør Hjem Drikkevare menu: Geranium (Kbh)
Årets Øloplevelse: Selma (Kbh)
Årets Bæredygtige: Relæ (Kbh)
Årets Unge Kokketalent: Anika Madsen – Roxie (Kbh)
Årets Serviceoplevelse: Peter Fagerland (Slotskøkkenet/Dragsholm Slot)
Årets Dessertoplevelse: Slotskøkkenet/Dragsholm Slot
Årets Fiske- og skaldyroplevelse: Koks (Thorshavn, Færøerne)