Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mystik om West-End: Legendarisk værtshus er lukket ned

Af Redaktionen

Selvom Aalborg er en by i rivende udvikling, findes der både historiske og legendariske steder, der rummer en del af byens sjæl.

Et af de steder er baren West-End, der på hjørnet af Badehusvej og Borgergade har serveret kolde øl og ægte bodega-stemning igennem mange år.

West-End har både været populært blandt byens mange studerende, som altid kunne få en billig øl efter endt eksamen, og blandt byens mange arbejdere, som kunne få en forfriskende fyraftensøl.

Men siden november har den legendariske bar været lukket, og i det seneste Facebook-opslag skriver baren blandt andet:

“D. 27/10 er den sidste dag vi har åbent inden vi lukker. Så vi håber alle vil komme og sige farvel og nyde en sidste øl er på West-End.”

Mystik om West-End: Legendarisk værtshus er lukket ned

Den legendariske bars skæbne er uvis

Siden november har der altså været helt stille på West-End og som det ses på billederne, er der sat sort pap på alle vinduerne, så man ikke kan kigge ind.

Når man slår “Borgergade 36” op i Det Digitale Tinglysningssystem står DJE Borgergade 36 ApS som ejer af Borgergade 36, st.

DJE Borgergade 36 Aps har ifølge proff.dk Lars Dahl-Jensen som direktør. Han er blandt andet også manden bag Dahl-Jensen Ejendomme. Vi har forgæves forsøgt at få fat i Lars både via telefon, Facebook-messenger og SMS, men Lars har ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Det lidt usædvanlige er, at når steder lukkes, så sættes lokalerne normalt til leje hos byens erhvervsmæglere.

Oftest hos Nordicals (tidligere Nybolig Erhverv) eller EDC Erhverv, men der er ingen, som officielt er sat på opgaven til at få lejet lokalerne ud.

Det kan dog godt være, at bygningens ejer selv forsøger i markedet at få udlejet lokalerne, men lokalerne er i hvert fald ikke til udlejning online.

Det er derfor stadig uvist, hvilken skæbne West-End har.

Mystik om West-End: Legendarisk værtshus er lukket ned

Der er dog ingen tvivl om, at den har en stor plads i aalborgensernes hjerte, således også blandt Zjakalen og Aalborgs Kulturborgmester Mads Duedahl, som i 2017 havde baren med på deres dødsrute.

Det kan du se mere til her:

Del artikel

Andre læser også