Transferjournalist afslører: Wessam Abou Ali tjener kassen i stort klubskifte

Han er født i Gug, hans første klub var B52 og som 11-årig skiftede han til AaB.
Som seniorspiller fik Wessam Abou Ali dog aldrig sat det helt store aftryk hos det aalborgensiske fodboldflagskib, der lejede ham ud til Vendsyssel FF, inden turen gik til Silkeborg og senere svenske IK Sirius.
Aalborg-drengen med de palæstinensiske rødder tog dog sidste år det helt store spring, da han skiftede til den egyptiske storklub Al-Ahly SC – og nu skal han pakke taskerne igen.
Den danske journalist Farzam Abolhosseini afslører i Tipsbladet i dag, at Wessam Abou Ali er blevet solgt til USA.
Og det er ikke kun sportsligt, at skiftet er interessant for den dansk-palæstinensiske fodboldspiller.
Tjener millioner
Der er MLS-klubben Columbus Crew, der ifølge Tipsbladet køber Wessam Abou Ali for i alt 8,5 millioner dollar – altså 54 millioner kroner.
Han har skrevet under på en kontrakt med klubben til slutningen af 2028.
Over hele kontraktlængden kommer Wessam Abu Ali ifølge mediet til at tjene omkring 75-85 millioner kroner.
Det sker efter 38 mål og 10 assists for egypterne.
Der har været ekstra fokus på den tidligere Aab’er, efter han scorede et hattrick mod FC Porto til dette års klub-VM, som Chelsea FC endte med at vinde.
Netop den turnering er både Wessam Abu Ali og den egyptiske klub Al-Ahly SC altså nu endt med at have tjent gode penge på.