Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

I dag går det løs: Kom og smag verdens længste træstamme

Af Stine Kjølby Christensen

Det er mandag. Det regner. Kontoen er ved at være tom. Kan denne dag overhovedet blive god?

Svaret er: JA! Især hvis du kigger forbi Godsbanen, hvor verdens længste træstamme lige nu er ved at blive til virkelighed.

Kagen skal laves her i Aalborg af den bageglade aalborgenser Beate Stengaard, der i 2019 deltog i DRs ”Den store bagedyst”.

Sammen med Folkekirkens Nødhjælp har hun som mål at lave verdens længste kage ud af overskudvarer.

Træstammen består af:

  • 40 kg. tørkager fra Salling Groups bagerafdelinger, der ikke blev solgt i tide
  • 8 kg. marmelade, der ikke sælges pga. emballagefejl
  • 3,5 kg. kakao, der nærmede sig sidste salgsdato og derfor var svære at sælge
  • 9 kg. flormelis, som ikke længere var en del af sortimentet
  • 2 kg. chokolade, som var tæt på “bedst-før”-dato
  • 25 kg. Odense Marcipan, som var tæt på “bedst-før”-dato
  • 2 liter rom, som var tilovers efter en produktion

Den store træstamme laves bl.a. for at fejre åbningen af den nye WeFood-butik, hvor der netop er fokus på overskudsvarer og madspild.

Træstammen vil derfor blive serveret foran den nye butik i Aalborg den 27. september klokken 14.00.

I dag går det løs: Kom og smag verdens længste træstamme

Få en bid af kagen

MigogAalborg har været forbi teltet, hvor aalborgenseren Beate Stengaard er i fuld gang med at lægge sidste hånd på værket.

Klokken 14 kan du som sagt selv smage på varerne, og møde fødevareminister Rasmus Prehn (S), udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) og Karin Salling, næstformand for Købmand Herman Sallings Fond, der i 2019 donerede 3,41 millioner kroner til etableringen af flere Wefood-butikker.

De får hjælp til at skære kagen for af repræsentanter fra Y’s Men Region Danmarks regionsledelse, som det næste år vil donere en del af overskuddet fra regionens 150 klubbers aktiviteter til Wefood Aalborg og sørge for, at den nye butik kommer godt fra start.

Derudover står Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), klar til at skære og dele kage ud til alle fremmødte. Borgmesteren ser frem til en festlig dag i bæredygtighedens tegn.

Del artikel

Andre læser også