Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bliv burgerkonge i Aalborg: Kendt burgerbar er sat til salg

Af Michael Qureshi

Elsker du burgere? Hvad siger du så til at eje din helt egen burgerbar?

I stedet for at lede efter lokaler, det rette køkken og det rigtige menukort, så kan du overtage et eksisterende koncept.

Burgerbaren WeDoBurgers er nemlig sat til salg. Det kan man se inde på Restaurationssalg.dk som samler steder i branchen, der skal sælges videre eller lejes ud.

Prisen på overtagelse står til 475.000 kr.

Mulighed for videreførelse af koncept

I salgsmaterialet står der;

“Bliv ejer af en gennemført lækker forretning, med mulighed for videreførelse af gennemprøvet franchise koncept.

På adressen har der de seneste år været et populært franchise koncept, men ejer ønsker nu at fokusere på andre forretninger.

Ejer sælger både navn og rettighederne han ejer til konceptet hvis det ønskes, og kan i opstarts perioden benyttes igennem kontrakt til at hjælpe dig godt igang. Inkl. i afståelse er der alt i møbler og køkken udstyr.”

Bliv burgerkonge i Aalborg: Kendt burgerbar er sat til salg

Har spændende historie

Der står ikke direkte i salgsmaterialet, at det er WeDoBurgers, men billederne er indefra burgerrestauranten, og adressen Borgergade 25, 9000 Aalborg matcher også den nuværende lokation.

WeDoBurgers navnet har en spændende historie bag sig. De var faktisk det første burgerjoint-sted, der sådan for alvor tog kampen op mod giganterne her i Danmark.

De blev lynhurtigt en succes med flere steder i Aarhus, og de nåede derefter at have to steder i Aalborg, i Esbjerg og andre danske byer.

Danny Kool stod bag

Det var faktisk 90’er stjernen Danny Kool, der var den ene stifter af WeDoBurgers, men i 2018 valgte man at lukke alle WeDoBurgers og solgte blot restauranten i Borgergade videre.

Det var Akram Palani, der overtog konceptet, og siden har han kæmpet en hård og flot kamp for at bevare stedet som en af Aalborgs bedste burgersteder.

Det har han gjort på imponerende vis, men nu tyder det altså på, at han gerne ser, at en anden driver det videre.

MigogAalborg arbejder på en kommentar fra Akram Palani.

Du kan se selve salgsmaterialet her

Del artikel

Andre læser også