Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Webshop var hobby-projekt: I dag er salget eksploderet til hele landet

Af Michael Qureshi
Janne står bag LykkebyLykke
Janne står bag LykkebyLykke

Hver gang Janne Lykke poster noget på sociale medier, følger 30.000 med på Instagram og over 10.000 på Facebook.

Oftest med en masse søde og nysgerrige kommentarer fra de mange følgere og kunder af webshoppen LykkebyLykke.

Især Instagram-profilen betragtes mere som et stylingunivers end reelt salgsvindue for de brands, som LykkebyLykke forhandler.

I et hyggeligt hus i Nørresundby med fjordudsigt og med smukke Aalborg som baggrund tager Janne Lykke imod MigogAalborg.

Webshop var hobby-projekt: I dag er salget eksploderet til hele landet

Her begyndte eventyrhistorien

Stuen er fyldt med dåbsgaver til Janne’s lille pige, som også helt naturligt, er blevet introduceret til følgerne på Instagram.

Det var også primært her, at eventyrhistorien om den fremadstormende tøj-webshop for alvor begyndte.

For i Blokhus åbnede Jannes mor Butik Lykke. På det tidspunkt søgte Janne Lykke ind på Skuespillerskolen, samtidig med hun elskede sit job i servicecenteret i Fårup Sommerland.

Men i takt med hendes mor fik gang i butikken, brugte Janne de fleste arbejdstimer der.

På et tidspunkt fik hun den ide, at hun vil starte en webshop op som et supplement til den fysiske butik.

“En kammerat hjalp mig med at sætte webshoppen i gang, og det var meget stille og roligt. Vi solgte lidt af hvert, og der var god tid til at sende en håndskreven hilsen til alle webshop-kunderne. Vores fokus dengang var jo at levere den gode service i butikken og pleje vores mange faste kunder,” fortæller Janne Lykke.

Rabatkode fik tingene til at rulle

Men en dag, hvor hun havde en sjælden fridag, legede hun med en rabatkode til webshoppen, som hun smed på de sociale medier. Derfra gik det pludselig stærkt.

“På få timer havde vi haft 40 bestillinger, hvilket var helt usædvanligt. Det var lidt et slags gennembrud, og det gav mig blod på tanden. Jeg fik mod på at eksperimentere med det, og så begyndte jeg at bruge de sociale medier mere aktivt med selv at vise tøjet frem,” forklarer Janne.

Webshoppen eskalerede lynhurtigt fra et hobbyprojekt til en seriøs forretning for Lykke-familien. Da Ejner Nielsen, som ejer den succesfulde webshop 2Trendy og en række andre salgsportaler, tilbød at blive samarbejdspartner, tog de springet og satsede på webshoppen.

“Ejner havde faktisk spurgt et par gange. Han havde ikke det store fokus på pigetøj, så han mente, at vi var det perfekte match. Jeg er faktisk glad for, at han fik os til at tage det næste skridt. Det var nok Aalborg-manden, som mødte den forsigtige Hune-pige. Hele det set-up han kunne hjælpe med, har en stor betydning for, hvor langt vi er kommet i dag,” siger Janne Lykke.

Lukkede den fysiske butik

Det blev samtidig også slutningen på den fysiske butik efter 10 år. En vemodig men rigtig beslutning.

“Der var rigtig mange af vores kunder, der var kede af, at vi lukkede ned. Jeg savner da også den personlige service i butikken, og det er også en af årsagerne til, at jeg godt kan lide den personlige kundeservice på webshoppen.

Men vi har aldrig været i tvivl om, at det var den rigtige beslutning. Det har også givet noget mere frihed, at vi ikke har fysisk butik mere,” forklarer Janne.

Hun har også overskud til familielivet med hendes musikermand Morten B fra Aalborg og lille Mille, når hun ikke skal fysisk stå i en butik seks dage om ugen.

Stærk vækst med mange nye kunder

Status efter to år med webshoppen LykkebyLykke er, at der er fuld gang i salget til kunder i hele Danmark og i resten af Norden. Væksten er stærk, og der kommer hele tiden nye kunder til.

“Jeg er sindssygt glad for, hvor godt de to første år er gået. Jeg tror, at mange af vores kunder godt kan lide vores mix med, at noget er dyrt og andet er i den billigere ende.

Man kan godt have en dyr sweater fra Mads Nørgaard på, og så nogle billigere bukser fra Pieces til. Vi forsøger også at pifte moden lidt op med farver og glimmer, så det ikke bare bliver sort og gråt det hele,” siger Janne Lykke og griner.

Webshop var hobby-projekt: I dag er salget eksploderet til hele landet

Der er også planer om at udvide til andre skandinaviske lande.

“Vi har planer om at starte op på det svenske marked. Dengang vi havde den fysiske butik, havde vi mange kunder fra både Norge og Sverige. De kan rigtig godt lide dansk mode, og det vil vi gerne arbejde videre med. Sko er også blevet en kæmpe varegruppe hos os. I dag har kunderne ikke noget problem med at bestille sko over nettet, når det er så let at sende retur igen,” lyder det fra Janne.

Hun har smag på meget mere efter de to første år, og nævner essensen af LykkebyLykke.

“Vi siger lidt, at man springer ud af klædeskabet og ind i en verden af lykke hos os. Vi satser meget på de positive farver og mode, og det kan vores kunder godt lide,” slutter Janne.

Du kan se mere til LykkebyLykkes online-butik her

Del artikel

Andre læser også