Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Wash World åbner ny stor vaskehal i Aalborg: Gratis guldvask i weekenden

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Wash World
Foto: Wash World

I juli åbnede Wash World deres første bilvask på Vissevej i Gug.

Nu er den landsdækkende bilvask-kæde klar til at åbne endnu et sted i Aalborg. Nemlig på Otto Mønsteds vej lige ved siden af Ingo benzinstationen og Meny.

Traditionen tro fejres åbningen med stil i weekenden, når Wash World tilbyder gratis Guldvask til alle kunder.

”Vores medarbejdere er klar til at byde folk velkommen fra kl. 10-16 begge dage, hvor en Guldvask vil være helt gratis.

Fra klokken 7-10 og fra 16-22 skal man betale 1 kr. for en Guldvask, for ellers kan maskinerne ikke starte,” fortæller Anders Rossing, salgs- og marketingchef i Wash World, til MigogAalborg.

En Guldvask inkluderer skumforvask, skumvask, fælgevask, skyllevoks og tørring.

Wash World åbner ny stor vaskehal i Aalborg: Gratis guldvask i weekenden
Foto: Wash World

Flyvende start i Aalborg

Wash World har over 30 lokationer i Danmark, hvor de tilbyder ubegrænset vask fra 69 kr. pr. måned.

Nordjyderne er kendt for at være sparsommelige, og de skarpe priser hos Wash World er noget, som der er blevet taget rigtig godt imod.

”Den første bilvask i Gug er en stor succes, og anlægget har allerede overhalet andre store anlæg i Danmark. Kunderne er generelt meget glade, og bruger deres nye abonnement i stor stil,” siger Anders.

Aalborg er en by i rivende udvikling, og det kan Wash World bestemt også mærke.

”Hvis man ser på indbyggertallet i Aalborg, er der i den grad mulighed for flere lokationer, og vi er allerede i gang med at undersøge mulighederne i den nordlige ende af byen,” afslører Anders til MigogAalborg.

Wash World åbner ny stor vaskehal i Aalborg: Gratis guldvask i weekenden
Foto: Wash World

Helt ny teknologi på Otto Mønsteds Vej

Wash World’s bilvaske er blandt andet kendetegnede ved, at den næste i køen allerede kan vælge sin foretrukne vask, mens bilen foran bliver vasket.

Det bliver nu endnu smartere på den nye lokation på Otto Mønsteds vej.

”Vask og tørring er nu opdelt i to forskellige sektioner, så de to vaskehaller er dobbelt så lange som dem på Gugvej. Dermed kan to biler blive henholdsvis vasket og tørret på én gang.”

Fire biler kan derfor være i gang i vaskehallen på én gang, og kapaciteten øges med hele 50-60 % i forhold til den på Gugvej.

”Når vi vasker 10 biler i Gug, kan vi vaske mellem 15 og 16 på den nye lokation. Derfor vil hele processen gå langt hurtigere,” siger Anders.

Som noget banebrydende i Danmark, tilbyder Wash World en ny slags skånsom eftertørring med bløde mikrofiber-børster.

”Efter luftørringen får bilen en helt ny slags eftertørring, som efterladen bilen helt tør og ren.

Det er allerede meget populært i resten af Danmark, og det kan man også få i Aalborg med vores Premium Plus abonnement,” fortæller Anders.

Wash World åbner ny stor vaskehal i Aalborg: Gratis guldvask i weekenden
Foto: Wash World

Ypperste kvalitet på alle områder

På trods af den skarpe pris på bilvask, er der ikke gået ned på kvaliteten.

”For at blive i bilverdenen, svarer vores bilvaske til mærkerne BMW og Audi. Det er det ypperste inden for automatiseret bilvask.”

Det er ikke kun i selve rengøringen, at bilvaskene er de førende. Wash World genbruger nemlig cirka 80 % af alt vandet, afhængigt af sæsonen.

“Vi har en fuldautomatisk biologisk vandrens, der hele tiden øje med vandkvaliteten og saltindholdet. På den måde bruger vi kun 20-25 liter rent vand pr. vask.

Det er meget mere miljøvenligt, end hvis du starter vandslangen hjemme i privaten,” forklarer Anders og fortsætter:

”Når folk vasker bilen selv, ryger der en masse tungmetaller og olie ud i kloakken. Undersøgelser viser, at man faktisk sender en regning på omkring 140 kr. pr. vask videre til kommunen ved bilvask hjemme i indkørslen.”

Effektivitet og glade kunder

Wash World startede som koncept i 2013, og på få år har de skabt en bilvask-kæde, som er førende i Danmark.

”Vi startede det op, fordi vi synes bilvask-konceptet kunne gøres meget smartere. Det var for dyrt, for besværligt og for tidskrævende. Derfor begyndte vi at undersøge abonnementskonceptet, og hvordan det hele kunne strikkes sammen.”

Succesen skyldes, ifølge Anders, at Wash World selv er inde over alle processer.

”Vi vil gerne have kontrol med så meget som muligt – lige fra det tekniske i vaskehallen til oplevelsen for den enkelte kunde. Alt er effektiviseret, og spildtiden er væk.

Det giver både glade kunder og en effektiv forretning.”

Det er ikke kun i Aalborg, at nordjyderne kan glæde sig over en ny vaskehal.

I midten af oktober åbner Wash World deres første bilvask i Hjørring, og Frederikshavn er også allerede på tegnebrættet.

Udover åbningstilbuddet med gratis bilvask i weekenden, er der i denne uge også gratis oprettelse på medlemsskab.

Man sparer 99 kr. i indmeldelse, hvis man vælger Aalborg som den primære lokation i oprettelsen på hjemmesiden.

Del artikel

Andre læser også