Nu er det alvorligt: Tredje sogn lukker ned centralt i Aalborg

Med et incidenstal på 696,38, 50 nysmittede de seneste syv dage og en positivprocent på 3,44 er Vor Frue Sogn i Aalborg Kommune fra lørdag den 5. juni automatisk lukket ned.
“Det er rigtig alvorligt, at vi nu må lukke det tredje sogn midlertidigt ned i midtbyen.
Smittekurven er langt fra knækket, og vi har brug for, at alle viser den ansvarlighed, vi tidligere er stået sammen om i Aalborg. Der er kommet endnu flere testmuligheder, og min klare opfordring er – brug dem”, siger Jan Nielsen, der er direktør i Ældre & Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune og står i spidsen for kommunens kriseberedskab.
Han fremhæver, at “test før fest” stadig er vigtigt, og han opfordrer til at benytte de nye PCR teststeder i byen.
Test er ikke kun et redskab til, at borgerne selv kan få et coronapas, men er også et stærkt værktøj til at begrænse smitten.
Antallet af dagligt nysmittede i kommunen har de seneste syv dage været over 80 om dagen. Senest er der i dag fredag den 4. juni 74 nysmittede.
Automatisk nedlukning
Da Vor Frue Sogn er omfattet af den automatiske model for nedlukning af sogne, er Aalborg Kommune forpligtet til eksempelvis at lukke alle folke- og privatskoler, klubtilbud, ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner samt lokaler, hvor der er kulturaktiviteter, og lokaler, hvor der er idræts-, fritids-, og foreningsaktiviteter herunder private fitnesscentre.
Nedlukningen af Vor Frue Sogn vil gælde i mindst en uge.
Selvom flere aktiviteter som udgangspunkt lukker ned i sognet, må borgere fortsat gerne bevæge sig ud over sognegrænserne, hvis de for eksempel går i skole i et andet sogn.
“Vor Frelser og Budolfi Sogne har stadig høje smittetal, så vi er ikke i nærheden af at kunne genåbne dem. Derfor kræver det en ekstra indsats fra hver enkelt, både fordi vi skal undgå, at nogle bliver syge, og fordi nedlukningen rammer en stor del af byens uddannelses-, kultur-, og foreningsliv”, siger Jan Nielsen.
Skal opfylde tre kriterier
Det er muligt at anmode Styrelsen for Patientsikkerhed om en vurdering af, om konkrete institutioner i Vor Frue Sogn kan genåbne hurtigere – hvis der er velbegrundede argumenter herfor. Derfor bedes brugere af de enkelte institutioner holde sig orienteret gennem deres institution.
Hvis et sogn opfylder disse tre kriterier, bliver det automatisk lukket ned:
Mindst 600 smittede per 100.000 indbyggere de seneste syv dage
Mindst 20 smittede personer de seneste syv dage
Positivprocent på mindst 3,0 procent de seneste syv dage
Nedlukningen bliver ophævet, når mindst ét af ovenstående kriterier igen er under grænseværdien, og har været det en uge i træk.
Der bor 7180 borgere i Vor Frue Sogn
Hvad betyder nedlukningen
Grundskoler og DUS lukker, dog er der fortsat nødpasning ligesom sårbare elever er undtaget
Ungdoms- og voksenuddannelser
Alle indendørs kulturaktiviteter lukker
Alle indendørs idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter lukker, samt private fitnesscentre
Pasningstilbud til de 0-6 årige som vuggestue, dagpleje og børnehave har fortsat åbent, men forældre opfordres til at holde deres børn hjemme, hvis det er muligt. Samtidig skal dagtilbud organisere pasningen, så børnene er i mindre, faste grupper.
Nedlukningen omfatter både offentlige, private og selvejende institutioner. Hjemmehjælp kører som normalt, ligesom vaccinationer fortsætter som planlagt

For Vor Frue Sogn betyder det, at følgende er lukket:
Sønderbroskolen
Ung Aalborg (Nordkraft) samt Blok X, Kulturskolen (Nordkraft)
Uddannelseshuset og Ungdommens Uddannelsesvejledning Aalborg (Kayerødsgade)
Vester Mariendals udskoling i Kjellerupsgade
Ungdoms og voksenuddannelser
Tech College – Friis, Nyhavnsgade 14, 9000 Aalborg
Kulturinstitutioner m.fl.
Utzon Center
Musikkens Hus
Aalborg Hovedbibliotek
Nordkraft: Kunsthal Nord, Skråen (og Karolinelund), Teater Nordkraft, Biffen
Jazzarkivet
Stadsarkivet
Folkeoplysende foreninger
Bethaniakirkens Ungdom
Bethelkirken (Klub 14)
DBS Aalborg 1
Idrætsforeningen for Handicappede i Aalborg
Limfjordsbanen, Aalborg Veterantog
Musikforeningen Quinten
Petanqueklubben Nordjylland/Karolinelund
SFU-Aalborg
Sportskarate.dk
Aalborg Martial Arts
Aalborg Skakforening af 1889
Aalborg Taekwondo Klub
Aalborg Tennis (Nordkraft)
LKB-Gistrup (Nordkraft)
Vejgaard Gymnastik (Nordkraft)
Lindholm Gymnastik (Nordkraft)
Aalborg Seniorsport (Nordkraft)
RKG Gymnastik (Nordkraft)
Kulturforeningen Baghuset
Aftenskoler
Den Rytmiske i Nordkraft
AOF, Kayerødsgade
- 18 foreninger
Asylforum
FitForKids (sønderbroskolen)
Lejerens frie retshjælp
Elsk Aalborg
Bethaniakirken Aalborg
Forbrugerrådet Tænk (hovedbiblioteket)
Foreningen Far (hovedbiblioteket)
LGBT
Kommercielle fitnesscentre
Fitness World, Nytorv
DGI, Teglgårds Plads
Thimms, Gørtlervej
Crossfit North, Hjulmagervej
Unlimited Performance