Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Voldsomt vejr i Nordjylland: Vandstanden stiger fortsat i Limfjorden

Af Redaktionen
Arkivfoto
Arkivfoto

Sidste tirsdag kunne vi berette om, at Limfjorden var gået over sine bredder – særligt hårdt ramt var området omkring Kulturbroen.

Og nu er den for alvor gal igen.

DMI har mandag middag udsendt et nyt varsel, hvor de igen advarer om forhøjet vandstand i Limfjorden, og det kan for alvor ses med egne øjne, hvis man tør bevæge sig ned i området omkring Kulturbroen og Aalborg Roklub her i byen.

Mandag over middag tog vi forbi området for at tage en aktuel status, og vandstanden er allerede nu betydeligt højere, end tilfældet var i sidste uge.

Flere biler står parkeret i mange centimeter vand, og det ligner noget af forhindringsbane for de ejere, som tør kæmpe sig igennem vandmasserne.

Voldsomt vejr i Nordjylland: Vandstanden stiger fortsat i Limfjorden

Sådan er fremtidsudsigterne

Og hvornår kan vi så forvente, at man igen kan færdes i området omkring Kulturbroen?

DMI’s varsel gælder fra i dag kl. 11.00 og til tirsdag klokken 18.00.

“Der er varsel om forhøjet vandstand. Der forventes en forhøjet vandstand mellem 1,2 og 1,6 meter over normal vandstand.”

“Det blæser forsat meget i Nordvestjylland indtil midt på eftermiddagen (mandag red.). Den kraftige blæst vil i eftermiddag taget noget af, og kommer under varslingsgrænsen,” skriver de.

Voldsomt vejr i Nordjylland: Vandstanden stiger fortsat i Limfjorden

Voldsomt vejr i Nordjylland: Vandstanden stiger fortsat i Limfjorden

Afdelingsleder i By og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune Henrik Jess Jensen har tidligere fortalt til TV2 NORD, at man arbejder på en løsning for fremtiden i området omkring Kulturbroen:

“I forbindelse med den fremtidige klimasikring af området skal vi have hævet kajkanten til 1.90 meter, så man undgår oversvømmelser i forbindelse med forhøjet vandstand og de bølger, der kan skvulpe ind over kajkanten, når der samtidig er blæst,” siger Henrik Jess Jensen til TV2 NORD.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler