Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Glat, gråt og koldt: Vintervejret fortsætter i weekenden

Foto: Mathias Gregersen Larsen
Foto: Mathias Gregersen Larsen

Vintervejret slipper ikke sit greb om Aalborg i weekenden.

Den kommende tid bliver med vintervejr, isdøgn og snebyger. Det skriver DMI lørdag morgen.

Fredag blev en både kold og snefuld dag, og Nordjylland var en af de landsdele, hvor der faldt allermest sne med 5-10 cm mange steder og lokalt op til omkring 15 cm. 

“Det fortsætter i samme stil i dag med snebyger, især til Nordjylland, Djursland og på Sjælland, mens vi først på dagen i den sydvestlige del af landet får plads til solen. I eftermiddag bliver det dog også her mere skyet med snebyger,” skriver DMI om lørdagens vejr.

Sneen falder i bygeform, hvilket betyder, at der kan være store lokale forskelle på, hvor meget sne den enkelte får. Nogle vil få en del, mens andre bliver ’snydt’, og der kan falde op til mellem 15-20cm sne dér hvor der kommer mest.

Kan give trafikale udfordringer

De fleste vil dog i løbet af weekenden opleve snebyger, og mens nogle vil bruge det til hyggelige stunder med kælketure, snemandebygning eller sneboldkampe, kan det også give trafikale udfordringer, hvor der stedvis er risiko for sne- og isglatte veje. 

Det er desuden iskold luft, der trækkes ned over Danmark fra nord, og der er udsigt til nattetemperaturer mellem 5 og 10 graders frost i store dele af landet.

Dagtemperaturen sniger sig kun op mellem 5 graders frost og frysepunktet. Dermed vil næsten alle opleve et isdøgn, som defineres ved at temperaturen ikke kommer op på frysepunktet eller derover.  

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.