Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vinterbadere ærgrer sig: Nu lukker Aalborg Kommune for vandet

vestre-fjordpark-1024x585
Foto: Stine Kjølby Christensen

Efterårsferien markerer ikke kun farvel til sommertemperaturer – men også til det varme vand i Vestre Fjordpark.

Aalborg Kommune har nemlig meddelt, at de udendørs brusere lukkes ned efter uge 42, og dermed må vinterbaderne i Aalborg klare sig uden et varmt skyl, når de har været en tur i fjorden.

På skiltningen i parken står det tydeligt, at bruserne lukkes “for vinteren”, mens kun ganske få faciliteter fortsat holder åbent.

Vinterbadere ærgrer sig: Nu lukker Aalborg Kommune for vandet

Kun to toiletter holder åbent

Selvom Vestre Fjordpark som område er åbent hele året, er det kun handicaptoilettet ved Café Salt og unisex-toiletterne ved livredderbygningen, der kan benyttes i vintermånederne – begge dagligt fra klokken 8 til 22.

De øvrige omklædningsrum og toiletter bliver lukket af, og livreddere og personale er for længst gået på vinterpause.

Lange ventelister i Vikingeklubben Isbjørnen

For de mange aalborgensere, der vinterbader på egen hånd i Fjordparken, betyder lukningen, at der nu slet ikke er adgang til varme brusefaciliteter i området.

Vinterbadeklubben “Vikingeklubben Isbjørnen”, holder også til ved Vestre Fjordpark – men her er faciliteterne åbent hele året.

Dog er efterspørgslen på optagelse så enorm, at der i skrivende stund er hele 733 på ventelisten.

Dermed må størstedelen af Aalborgs vinterbader-entusiaster klare sig med fjordens kolde gys de næste par måneder – og uden det varme vand bagefter.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.