Vintage Fashion Pop Up: Vilde besparelser på eksklusive mærkevarer

Gucci, Prada, Valentino, Versace, Moschino, Burberry, Dolce & Gabbana, Pierre Gardin, Moncler …
Nej, vi er ikke ved at opliste deltagerne til årets modeuge i København.
Det er derimod et lille udpluk af nogle af de eksklusive mærkevarer, du kan få fingrene i, når en helt ny Pop Up slår dørene op i kun tre dage i Aalborg.
Vintage Kilo Sale og Kenza Sko er nemlig gået sammen om at åbne en Vintage Pop Up i Østerågade 23 – i nabolokalerne til Kenza Sko.

Fede mærkevarer – og gratis bobler til alle
Butikken åbner allerede i morgen, torsdag d. 24. august klokken 12.00, men hvis du vil gøre et kup, skal du skynde dig, for den helt særlige Pop Up har altså kun åbent torsdag, fredag og lørdag i denne uge.
“Vi glæder os helt vildt til at åbne. Vi garanterer masser af fede mærkevarer, god stemning og bobler til kunderne alle tre dage,” fortæller Line Petersen fra Kilo Vintage Sale.
Kilo Vintage Sale har allerede en succesfuld butik i Bredegade, hvor konceptet er, at man vejer tøjet – og betaler herefter pr. kilo.
“I vores Vintage Pop Up bliver priserne pr. stykke tøj. Priserne varierer fra 99 kr. til 1800 kr., så der er et bredt spænd,” siger Line.

Bliv klædt på fra top til tå
Vintage Pop Up sørger for, at du kan opnå store besparelser på vintagetøj inden for de mest eksklusive mærkevarer.
Kenza Sko sørger til gengæld for, at du også bliver (mere end) godt gående.
For i løbet af de tre dage er der store besparelser på skomærker som Maison Margiela, Fabrizio Viti, Thom Browne og Pierre Hardy i den hyggelige pop up.

“Vi sælger ikke vintage sko, men til gengæld sko til særdeles gode priser.
Det bæredygtige aspekt kommer til udtryk ved, at vi udelukkende sælger sko af højeste kvalitet, som med den rette behandling kan holde hele livet,” forklarer Anja Søgaard fra Kenza Sko.
Du finder Vintage Pop Up i Østerågade 23 torsdag, fredag og lørdag i denne uge.