Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborg denne weekend: Vinfestivaler og kendisser kommer til byen

Af Simone Vestergaard
Foto: Aalborg Vinfestival
Foto: Aalborg Vinfestival

Weekenden er lige rundt om hjørnet, og den er som altid spækket med fede begivenheder i byen.

Søger du eksempelvis inspiration til, hvad vinreolen skal fyldes op med – så kan du med fordel svinge forbi Aalborg Stadion eller Nordkraft i denne weekend.

I dag, fredag, er der Supervin Festival på Aalborg Stadion fra kl. 18-22.

Supervin er Jyllands største vinbutik.

De afholder i samarbejde med Aalborg Håndboldkub, Victors Køkken & Catering og Supervin, en kæmpe vinfestival.

Udover de mange spændende vine, vil der også være et udvalg af både rom, gin og portvine.

Supervin festivalen byder derudover på kulinariske hapsere og spændende godbidder undervejs samt buffet.

Du finder billetter til arrangementet lige her.

Aalborg Vinfestival

Både i dag fredag og lørdag, henholdsvis d. 26-27. oktober, afvikles Aalborg Vinfestival i Nordkraft.

Aalborg Vinfestival løb første gang af stablen i 2016, og igen i år danner Kedelhallen i Nordkraft de rå rammer for arrangementet.

Aalborg Vinfestival oplyser på deres hjemmeside, at vi i år kan se frem til at blive præsenteret for 23 forskellige vinimportører, og der er mulighed for at smage på flere end 200 vine fra 14 vinproducerende lande.

Udstillerne vil give smagsprøver og fortælle spændende historier fra deres vinproducenter, så alle kan få en god og inspirerende vinoplevelse.

Der vil selvfølgelig være mulighed for at gøre en rigtig god handel.

Der er stadig ledige billetter til vinsmagningerne i dagstimerne begge dage.

Læs mere om priser og billetter her.

Aalborg denne weekend: Vinfestivaler og kendisser kommer til byen
Foto: Aalborg Vinfestival

Besøg rædselshuset

En forladt fabriksbygning på Voerbjergvej 25 i Nørresundby forvandles for anden weekend i træk til et kæmpe rædselshus, der danner rammen om eftersøgningen af en forsvunden pige.

Måske så du Aalborg Karnevals reklame for eventet?

Både lørdag og søndag vil der være gys for hele familien, og dagstimerne byder på børne- og familiearrangementet ‘Skræm livet af dine børn’ med spøgelseshus, masser af sjove og (u)hyggelige aktiviteter for børnene.

Mens der i aftentimerne fredag og lørdag er ”underholdning” for de voksne sjæle.

Her bliver hele den store fabriksbygning forvandlet til et 1200 kvadratmeter stort rædselskabinet fordelt på hele 4 etager, hvor mere end 20 skuespillere er klar til at skræmme livet af gæsterne, som lukkes ind i små eftersøgningshold i forsøget på at opklare den savnede piges skæbne.

Læs mere om programmet her.

Store stjerner i byen

Aalborg får i weekenden besøg af flere store personligheder.

Johnny Madsen og hans venner, Knud Møller og Henrik From, giver en udsolgt akustisk koncert på Skråen i aften, mens Ruben Søltoft og Linse Kessler begge gør sit humoristiske indtog på Skråen lørdag aften.

Rubens to shows er allerede udsolgt, men der er stadig billetter at hente til Linses Talkshow.

Billetter kan købes her.

Søndag aften gæster den britisk/georgiske sangerinde Katie Melua, Aalborghallen.

Katie Melua har i en ung alder, opnået stor stjernestatus verden over. Hendes stemme i det musikalske univers er ren og dragende, – hun står blandt andet bag uforglemmelige hits som Nine Million Bicycles og The Closest Thing to Crazy. 

Med over 11 millioner solgte albums kan aalborgenserne godt glæde sig til en forrygende aften i selskab med en yderst talentfuld kunstner.

Billetter til koncerten kan købes her.

Musik

26/10 Carmen, i Musikkens Hus kl. 19.30
26/10 Johnny Madsen, Knud Møller og Henrik From akustisk // Skråen kl. 20 (udsolgt)
26/10 Jesper Theis // Skråen By Night kl. 22.30
26/10 Subhive – Halloween Edition, på Platform 4 kl. 21
28/10 Katie Melua koncert i Aalborghallen kl. 20
28/10 Procol Harum // Skråen kl. 20

Events

26/10 Supervin Festival på Aalborg Stadion kl. 18
26/10 Charity Fredagsbar med Aalborgs Borgmester, Thomas Kastrup Larsen, i Studie:rummet kl. 15
26/10 Aalborg Vinfestival, i Nordkraft kl. 14
26/10 Horror Night på Voerbjergvej 25, kl. 18
26/10 Klog på kunsten: Om Kurt Trampedach – mørkets maler, på Kunsten kl. 11
27/10 Linses Talkshow 2018 på Skråen kl. 20
27/10 Karaoke Night på Studenterhuset kl. 19
27/10 En aften med Mads & Monopolet, i Musikkens Hus kl. 20 (udsolgt)
27/10 Ruben Søltoft: Ting fra min mund, på Skråen kl. 19 (udsolgt)
27/10 Horror Night på Voerbjergvej 25, kl. 18
27/10 Helmuth elsker 90’erne, kl. 19
27/10 Gå for livet, på Stigsborg kl. 17
28/10 Søndagstur på Kunsten kl. 14
28/10 Aalborg Mægleren boligevent på Hadsundvej 33A, kl.15-16
28/10 Arkitekturvandring  – Se Aalborg Havnefront i fugleperspektiv, på Utzon Center kl. 13

For børnefamilierne

27/10 Halloweekend på Utzon Center kl. 10 (d. 27.-28. okt.)
27/10 Skræm livet af dine børn på Voerbjergvej 25, kl. 10 (d. 27.-28. okt.)
27/10 Julecasting af børnemodeller i Aalborg Storcenter kl. 10
28/10 Sjov søndagslegeland i DGI Huset Nordkraft kl. 12
28/10 Familieværksted – kreativitet for hele familien, på Kunsten kl. 11
28/10 Søndagstur på Kunsten kl. 14

Er du sulten?

Morgenmad, frokost eller aftensmad? Få inspiration til hvor i kan spise i Aalborg i MigogAalborgs spiseguide. I spiseguiden finder du blandt andet nøje udvalgte restauranter, caféer, take-away steder der ligger i Aalborg. Tjek det ud lige her.

Du kan hente spiseguiden ned på din telefon, så du altid har den lige ved hånden. Og den er helt gratis for dig at bruge.

Åbn din browser (Safari) -> gå ind på https://migogaalborg.dk/spiseguide/ -> Tryk på det midterste ikon i menulinjen i bunden -> Føj til hjemmeskærm

OG voilá! Så har I altid et stort overblik lige ved hånden, når der skal besluttes hvor I skal spise. 

Aalborg denne weekend: Vinfestivaler og kendisser kommer til byen

Husk også at hente MigogAalborgs app, Eventmap, som samler alle begivenheder i Aalborg.

Download af app’en er gratis og ganske simpel:

Åbn din browser (Safari/Chrome) -> gå ind på eventmap.dk -> Følg guiden på skærmen – 10 sekunder senere har du EventMap på din telefon.

Del artikel

Andre læser også