Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vine på lageret til 65 mio. kr.: Aalborg-duo har skabt ny model på vin-markedet

Af Michael Qureshi
Rasmus Nielsen og Anders Børsen, mændene bag Rare Wine Invest.
Rasmus Nielsen og Anders Børsen, mændene bag Rare Wine Invest.

På et tempereret og sikret lager i Nordjylland ligger der allerede vine for 65 mio kr.

Skandinaviens største forhandler af sjældne og eksklusive vine har således opnået stor succes som international vinhandler og investeringsrådgiver for danske og udenlandske kunder.

Nu tilbyder Aalborg-virksomheden Rare Wine gennem datterselskabet Rare Wine Invest en helt ny mulighed for danskere, der ønsker at investere i vin på linje med værdipapirer.

Det er Aalborg-duoen Rasmus Nielsen (stifter af Rare Wine) og Anders Børsen (direktør i søsterselskabet Rare Wine Invest), der allerede har godt fat i en ny måde at bruge det stærke vinmarked på.

En ekstraordinær efterspørgsel efter de bedste vine, der kun findes i begrænsede mængder, har gjort vin til et eftertragtet investeringsobjekt.

Eksklusiv vin i den helt dyre ende har således været en guldrandet investering over de seneste år.

Rare Wine

Udfordringen for især danske vininvestorer har dog været, at det i mange tilfælde er svært at få fat i de rigtige vine, og at investorerne ikke har adgang til de rette internationale salgskanaler, når gevinsten skal høstes og vinene sælges igen.



I takt med en voldsomt øget efterspørgsel efter investeringsvin tilbyder selskabet Rare Wine Invest i Aalborg nu danske vininvestorer at opkøbe vin, champagne og whisky med henblik på fremtidig gevinst.

Dermed åbner Rare Wine Invest sit netværk af producenter og købere over hele verden, så investorerne opnår de bedste betingelser for køb og salg af investeringsvin.

Rare Wine

Bag Rare Wine Invest står selskabet Rare Wine, der siden 2006 har opnået en position som Skandinaviens største forhandler af sjældne og eksklusive vine.

“Vi analyserer både markedet og de enkelte vine meget nøje og finder ud af, hvilke vine der er under-priced, og hvilke der vil udvikle sig positivt. Prisen på amerikanske kultvine er i flere tilfælde mere end 10-doblet, og selvom de ikke er ”fine” på samme måde som vinene fra de franske slotte, kan de være en virkelig god investering.

Det er flere og flere primært velstående danske investorer ved at få øjnene op for” siger direktør i Rare Wine Invest Anders Børsen.

Rare Wine

Yderligere siger Anders:

“Selvom vin i den her prisklasse også handler om følelser, tillader vi os i Rare Wine Invest at se lidt mere nøgternt på tingene. Det handler om at tilbyde vores investorer det bedst mulige afkast og nok så vigtigt en afsætningskanal, der gør, at man kan realisere en gevinst, når tiden er rigtig”

Rare Wine Invest er et søsterselskab til Rare Wine, der i 2015 omsatte for 70 mio. kroner. Dermed forventer selskabet at modtage sin fjerde Børsen Gazelle pris i 2016.

På lageret i Aalborg opbevares vine for 45 millioner kroner, hvor én investor alene har en portefølje af vin og champagne på knap 12 millioner kroner.

Hvis du vil læse mere om konceptet – så klik her