Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vinder af P3-prisen kommer: Nibe Festival løfter sløret for tre spændende navne

Af Michael Qureshi
Foto: Benjamin Lund Jensen
Foto: Benjamin Lund Jensen

Af Kathrine Larsen

Nibe Festival har netop nu offentliggjort tre nye navne til deres 2017 lineup.

Det er tre forholdsvis nye navne på musikscenen, og der er bestemt noget at glæde sig til.

Første navn er Karl William. Det unge stjerneskud, som vandt P3 Prisen sidste år.

Karl William laver musik med følelser og rummer en autenticitet, som sjældent ses i musikkens verden i dag. Han er på samme tid også flabet, og sætter nogle gange tingene på spidsen med sine lyriske genialiteter.

Han er en ung fyr, men man må sige hans karriere har taget raket-fart.

I 2015 vandt han P3 Talentet, og allerede et år senere havde den unge musiker udviklet sig så meget, at han fik tildelt hovedprisen ved P3 Guld sidste år.

Karl William er bestemt en koncert, der skal opleves på Nibe Festival denne sommer.

Nibe Festival
Foto: Benals Facebook-side

Det andet navn er rapduoen Benal.

Musikken er tung og tilbagelænet, og siden gruppens start i 2012 har anmelderne været vilde med dem. Duoen er kendt for at give et fremragende live show, så sæt dem lige på din liste over koncerter, du skal opleve på Nibe Festival.

Sidste navn i denne omgang er rapperen Pede B.

Han er kendt fra MC Fight Night, hvor han er blevet hyldet som et af rap-scenens helt store talenter.

Pede B deler verbale øretæver ud til sommer, og du vil bestemt ikke gå glip af det.

Disse tre nye navne er alle en del af den danske up-and-coming-scene med nye stjerneskud, og er en spændende tilføjelse til et lineup med mange etablerede navne, såsom L.O.C, Kim Larsen & Kjukken og DAD.

Læs de allerede offentliggjorte navne her og find information omkring, hvordan du køber billet til Nordjyllands største musikfestival.

Del artikel

Andre læser også