Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Få billetter tilbage: Kæmpe whisky-event med rød løber og underholdning

Af Aske Bisgaard Pedersen
Foto: Musikkens Hus
Foto: Musikkens Hus

Rød løber, liveunderholdning, drinks, masser af stjernestøv – alt sammen kronet med en spritny whiskylancering.

Ja, det lyder næsten for godt til at være sandt, men sandt er det altså.

Det er Søgaard Destilleri, der er klar med en ny og allerede prisvindende whisky.

Lanceringen fejrer de på fornemste manér i Musikkens Hus den 10. juni 2023 med et spækket program.

Ta’ selv bord, specialøl, gin, rom og whisky

Der er lagt op til en sand folkefest, når Søgaard Destilleri og Musikkens Hus inviterer inden for til lanceringen af Vindblaest – Danish Island Whisky.

Det er en helt ny og unik whisky af Aalborg-destilleriet. Whisky-serien er dyrket på de fire øer Egholm, Livø, Læsø og Fur og indeholder fire forskellige whiskyer med særegne smagsnoter fra landbrugsjorden på hver af de fire øer. 

Det er Claus og Lisa Søgaard, der står bag den nye whisky-serie, som man kan man bl.a. kan smage til den kæmpe fest.

Få billetter tilbage: Kæmpe whisky-event med rød løber og underholdning
Foto: Søgaards Destilleri

Men det er blot en af de mange ting, der er på programmet i Musikkens Hus den 10. juni.

Bandet Tørfisk & Nostalgi, Sønderborg Pipes & Drums og mange flere har allerede meldt deres ankomst til den store aften, hvor man også får historien bag whiskyen og et smagspanel, der vurderer den live på scenen.

Som prikken over i’et på det overdådige event er der ta’ selv bord fra Slagter Holmberg, islagkager og et lækkert udsnit af Søgaards andre våde varer.

Se hele programmet for dagen her:

Det kan du se frem til:

Kl. 15.45: Modtagelse af Sønderborg Pipes & Drums.
Kl. 16.30: Historien bag Vindblaest – Danish Island Whisky live-vurdering på scenen af smagspanel
Kl. 17.30: Det store øjeblik; Smagningen af Vindblæst Whisky fra de fire ø’er.
Kl. 19.30-00.00: Ta’ selv bord fra Slagter Holmberg i Vejgaard, islagkager fra Ryå Mejeri & Vebbestrup Mejeri. Dertil bydes blandt andet Søgaards egen produktion af specialøl, øko. gin & Fiji rom.

Billetterne rives væk

Er du klar på en lækker aften fyldt med gode indslag, god mad og masser af våde varer?

Så skal du ikke trille tommelfingre og vente alt for længe.

Der er sat i alt 1.000 billetter til salg, og der er i skrivende stund kun 200 tilbage.

En billet koster 1.290 kr. inkl billetgebyr, og så har man ellers fri adgang til hele det spækkede program.

SÅ er det ellers bare frem med det gode humør og støtte op om det lokale.

Du kan købe billet her.

Del artikel

Andre læser også