Vind nye titler: Det populære Bogbanko er tilbage
På onsdag har du igen chancen for at opleve noget helt særligt på Aalborgs nye kulturelle hotspot, Café Ordgeist.
Kæresteparret Claus Nivaa og Mia Bønløkke Thomsen, der står bag caféen, har forvandlet det gamle værtshus Downtown til en oase for kunst, litteratur og hygge – og nu inviterer de så til Bogbanko.
Vind helt nye titler
Bogbanko er en aften fyldt med spænding og litteratur, hvor deltagerne kan vinde de nyeste bogtitler, både danske og udenlandske.
Indgangen koster 150 kr. og giver dig to bankoplader samt en voucher til caféens økologiske drikkevarer, som omfatter alt fra specialkaffe til øl fra Nibe Bryghus – eller et glas vin.
Café Ordgeist er nemlig ikke kun en café og en boghandel, men et kulturelt samlingspunkt, hvor litteratur og kunst skal mødes.
Bogbanko er blot én af mange events, som Claus og Mia er værtspar for, hvor kunstarter kan krydses og hyldes.
Du kan købe billet lige her.