Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vin til julemenuen

Af Redaktionen

Hvorfor er det, at nogle vine passer bedre til julemaden end andre? Og hvad skal man kigge efter, når du er på vinindkøb til julestegen?

Der er godt nok længe til, men når julen er ovre os, har alle travlt med forberedelserne til juleaften. Med juleaften forbinder man rigtig lækker, fed mad. Julemenuen skal jo helst bestå af alt fra and, kamsteg, medisterpølse til brunede kartofler, risalamande og brun sovs.

Menuen består altså af mange forskellige kødtyper, kartofler og meget andet. En helt anden spiller på julemenuen er vinen. For at give dig selv og dine gæster den ultimative smagsoplevelse, så er det vigtigt at vide, hvilken slags vin du skal gå efter til julemenuen.

Det er jo således, at vin kan give den samlede smagsoplevelse et ekstra kick. Og når du prøver at finde vejen frem til den perfekte vin til julemenuen, så er det nogle ting, som du skal være opmærksom på.

 

Vinen skal matche de markante elementer

 

Når du matcher vin og mad, så er det uhyre vigtigt, at du tager hensyn til madens fremtrædende elementer. Er maden meget krydret? Er den meget fed? Er der tale om en sød dessert eller er det et dejligt friskt stykke mørkt eller lyst kød til hovedretten?

Vinen skal med andre ord passe overens med madens smagsintensitet, tekstur og vægt. Madens fremtrædende smage kan være salt, surt, bitter, sød, stærk og umami. For at finde en god balance mellem vinen og madens mest markante smage, så er det en fordel at kende vinens forskellige elementer.

I vinen finder du frugt, syre, sødme, tanniner og alkohol. Tanniner er det element, der gør en vin bitter. Men hvilke af disse elementer skal vinen indeholde, når den skal matche julemaden?

Julemaden er ret fed, den indeholder mange smage og kan endda være ret sød. Vinen kan her gå ind og sætte prikken over i’et på julemenuen, hvis ellers du rammer rigtigt med valget. Julemadens markante elementer er fedme, sødme og syre. Fedmen kommer fra den brune sauce, flæskesværen og kødet generelt, mens sødmen kommer fra de brunede kartofler, ribs gelé og desserten i form af risalamande eller den utraditionelle juledessert tiramisu.

 

Hvordan passer vinen til julemadens fedme?

 

Når julemaden som sagt er meget fed i det, så skal du være på udkig efter en passende vin, der er syrlig, bitter og et højt niveau af alkohol. Årsagen til at vinen skal have et højt alkoholindhold er for at rense munden, efter du har haft den fede mad i munden. På den måde føles maden ikke ligeså fed, når du spiser en stor portion af den lækre julemenu. Det er også vigtigt, at vinen indeholder godt med syre, det vil sige at den skal indeholde godt med tanniner. Det giver dig en tør følelse i munden, men tanninerne er en god modspiller til madens fedme.

 

Vinen skal indeholde frugtsødme

 

Udover at indeholde godt med alkohol og syre, så er det rent faktisk også vigtigt, at vinen har frugtsødmen i sig. De brunede kartofler, ribs geleen og den varmede rødkål er alle søde elementer på tallerkenen, og derfor skal vinen også tage hensyn til dem. Når der siges frugtsødme, er det vigtigt at understrege, at vinen ikke skal være sød. Selv tørre vin kan indeholde frugtsødme fra velmodne druer.

Julemenuens hovedret skal altså være en frugtig rødvin, der også har godt med syre, tanniner og alkohol i sig. Samtidig må den gerne være fyldig. Gode bud på dette kan være Zinfandel-vin fra Californien, Amarone della Valpolicella eller Côtes du Rhône.

Vinen skal serveres i den rigtige temperatur. Læs mere om den bedste serveringstemperatur for vin her.

 

Vin til risalamanden

 

Når hovedretten er indtaget, er folk oftest ved at være godt mætte. Hovedrettens fedme lægger sig tungt i maven, men det har stadig ikke fået nogle til at springe desserten over. Efter hovedretten er det nemlig tid til at jagte mandelgaven gennem den lækre risalamande, og i den anledning skal du da ikke snydes for en lækker vin, der passer perfekt til dessertens sødme.

Både risalamanden og stemningen får et løft, når der serveres en perfekt udvalgt dessertvin til. Dessertvinen skal serveres let afkølet og i et hvidvinsglas. Et godt bud på en dessertvin til risalamanden er en lækker Quinta do Vale Meao fra Portugal.

 

Del artikel

Andre læser også