Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vin og god mad: Kom med til lækkert event på Douro Wine Bar

Af Kristina Obitsø Baltov

Det er snart to år siden, at Douro Wine Bar i Danmarksgade slog dørene op for første gang.

Nu inviterer vi til en ClubAalborg-aften på den portugisiske vinbar, som er kendt for deres udsøgte vine og gode mad. Bemærk at du ikke behøver at være ClubAalborg-medlem for at deltage, så du kan sagtens booke lige her

Læs også mere om selve arrangementet længere nede i artiklen.

Idéen til den lille vinbar fik Daniel Kvistgaard sammen med sin far Stig Christensen og to af deres venner Eurico og Vitór. Drivkraften er en stor passion for Portugal og portugisiske vine og lysten til at dele denne ud til – og med – andre.

”Min morfar er portugiser, og vores familie har altid rejst meget der. Her i Danmark oplevede vi, at det var svært at finde portugisiske vine, og derfor begyndte vi at importere selv. Det var i den forbindelse, at idéen til vinbaren opstod” fortæller Daniel Kvistgaard.

God service følger med gode vine

Og således blev Douro Wine Bar en realitet. Konceptet er ret simpelt: Servicen er god og vinene ligeså. Vinbaren er lille og intim, og der er stort fokus på kundeoplevelsen og glæden ved at få det rigtige glas vin.

”Vi lægger meget vægt på, at vores kunder får det rigtige glas vin. Derfor tilbyder vi også gerne mange smagsprøver. For mange er vin en helt ny verden, og vi vil ikke risikere, at folk kommer herind og drikker noget, de ikke er glade for” fortæller Daniel videre.

Vin og god mad: Kom med til lækkert event på Douro Wine BarOplev ægte portugisisk stemning med ClubAalborg
I august har du mulighed for at komme til ClubAalborg-aften på Douro Wine Bar.

Det bliver en aften med portugisisk stemning, lækker mad og ikke mindst gode vine, når ClubAalborg i samarbejde med Douro Wine Bar slår dørene op for endnu en fantastisk ClubAalborg-aften.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen torsdag d. 16. august kl. 18.30.

Der bliver serveret en tre-retters menu, som består af friske pillerejer med kartoffelaioli og friskbagt brød til forret, et lækkert traditionelt tapasbræt med bl.a. kvalitetskinke, salami og unikaoste til hovedret samt en hvid portvinspanna cotta til dessert.

Til hver ret vil der selvfølgelig også blive serveret vin, der passer perfekt til.

Vin og god mad: Kom med til lækkert event på Douro Wine Bar

Daniel Kvistgaard og Stig Christensen vil også være til stede, hvor de vil fortælle om portugisiske vine og de vine, der bliver serveret denne aften.

Prisen for hele herligheden er kun 399 kr. for ClubAalborg-medlemmer. Du melder dig til her.

Er du endnu ikke medlem af ClubAalborg, kan du lige nu få august gratis. Du melder dig ind lige her.

ClubAalborg er vores fordelsklub, som giver dig rabat på de bedste restauranter, cafeer og oplevelser i byen.

Vi sender en digital goodiepack ud til alle vores medlemmer d. 1. hver måned. Den er spækket med fordele og rabatter til byens bedste spisesteder og butikker. Det koster kun 35 kr. om måneden at være medlem.

Del artikel

Andre læser også