Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kendt podcast gæster Aalborg: Smag på gode vine med værterne

Af Michael Qureshi

Flere gange om måneden lytter tusinder af danskere med, når den populære podcast Vin for Begyndere udkommer.

Podcasten er hurtigt blevet populær, og er blevet lyttet til over 2,5 mio. gange.

Det er de vinkyndige værter Rene Langdahl og Jonas Landin, der i hvert afsnit tager lytterne med ind i vinens verden.

Det har vist sig at være utrolig populært, og mange af de vine de smager på, bliver lynhurtigt udsolgt i vinhandlere landet over.

Så det er en ret stor ære, at podcasten Vin for Begyndere lægger vejen forbi Aalborg i august.

Det gør i de i forbindelse med Nordjysk Madfestival, som er en af landets største madfestivaler.

Det sker helt præcist fredag d. 25. august 2023. Du kan booke billetter lige her.

Et scoop for Nordjysk Madfestival

I august kan man opleve over 70 forskellige arrangementer på kort tid primært i Aalborg og i resten af Nordjylland.

Men det her event er noget af et scoop for Nordjysk Madfestival.

I samarbejde med Nordjysk Madfestival vil Vin for begyndere gæste Odd Fellow Palæet til en live smagning af 6 vine.

Kom og smag med når vært Jonas Landin og vinekspert Rene Langdahl fredag d. 25. august optager et live afsnit af den populære podcast, Vin for Begyndere, med et rent italiensk tema.

Rene Langdahl vil som altid komme med meget interessant viden, denne gang om Italien og 6 udvalgte vine, som vil bære præg af kendte appellationer og spændende mindre kendte druesorter.

Vin for Begyndere er podcasten, der hjælper dig med at finde din egen personlige smag inden for vin, samtidig med at du bliver klogere på de dejlige dråber.

Den øgede interesse har derfor også ført til, at duoen i 2022 udgav den yderst populære bog, Vin for Begyndere – og øvede.

Smag med og stil spørgsmål

Smagningen består af 6 vine og finder sted fredag d. 25. august kl. 19:30 – 21:30 på det historiske og storslåede Odd Fellow Palæ.

Mad er ikke inkluderet i arrangementet.

Aftenen vil forløbe som et show af 2 dele, der vil være adskilt af en lille pause på ca. 15 min.

Du smager vinene samtidig med Rene og Jonas, og har fri mulighed for at stille spørgsmål undervejs, som også vil blive inkluderet i podcasten.

Vinene leveres af Degustation, Calmasino og Vintage Wine, som også selv vil være til stede denne aften.

Efter showet vil der være mulighed for at stille spørgsmål og købe de smagte vine til en god pris.

Selve vinsmagningen, hvor du smager på seks forskellige vine, samt oplevelsen med at overvære “showet” koster 425 kr.

Du kan booke billetter lige her

Du kan også læse om alle de andre fede arrangementer til Nordjysk Madfestival lige herunder;

Andre helt særlige events ved Nordjysk Madfestival 2023

Padel og pattegris

Padel-tennis og fællesspisning

Middag i Mørket

Spis en tre retters gourmetmiddag i tusmørke

Spirit-makers Dinner

Lækker mad og de bedste cocktails på Helmuth lavet af lokale spritproducenter i Nordjylland

Middag på Boardet

Få tapas ude på Fjorden på et SUP Board

All Star Middag på steder som Applaus, Nam, Tabu og La Locanda

Prøv de mest populære retter gennem tiden på de populære steder

Se hele listen med events lige her

Del artikel

Andre læser også