Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vin, cocktails og filosofi: Folkeuniversitetet klar med gastronomiske foredrag

Af Redaktionen

Folkeuniversitetet i Aalborg har offenliggjort deres spændende efterårsprogram.

Der er som altid masser af foredrag og kurser for alle nysgerrige sjæle.

I år har du endda mulighed for at opleve fantastiske oplægsholdere kombineret med gastronomi, forskning og kultur.

Du kan for eksempel tage med til:

Gastronomisk Filosofi med Thomas Lysgaard på Svalegården

Vinsmagning, tapas og filosofiske betragtninger over smag: hvad er gastronomisk filosofi og hvordan er man “vinosof”?

Det skal vi finde ud af i denne foredragsrække, hvor filosof og sommelier Thomas Lysgaard kombinerer vinsmagning og tapas med filosofiske oplæg, poesi og musik.

Hvor: Restaurant Svalegården, Einar Packness Vej 2, 9000 Aalborg
Hvornår: 3 torsdage d. 12/10, 26/10 og 9/11 kl. 18.00
Pris: 575 kr. pr. gang eller 1550 kr. for hele rækken (inkl. Mad og vin)

Læs mere og køb billet her

Intelligente Cocktails på Gedulgt

Bag baren på Gedulgt står Alexander Fjældstad, der er læge og ph.d. i lugtesans sammen med Bastian Leander Andersen, der er én af Europas bedste bartendere.

Sammen vil de byde på en aften, hvor der serveres velkomponerede cocktails og skæve faglige oplæg om nydelse og sanser.

Brug alle sanserne på en gang, når du smager fem kølige cocktails, mens Alexander Fjældstad tager dig med på en spændende rejse, der udforsker sansernes betydning for hjernens oplevelse af nydelse.

For hvor meget bruger vi egentlig lugte- og synssansen, når vi smager noget lækkert eller oplever noget nydelsesfuldt? Hvordan arbejder hjernen, når der skabes en følelse af nydelse og hvad er nydelse overhovedet for noget?

Hvor: Gedulgt, Maren Turis Gade 10, i baggården (den røde port), 9000 Aalborg
Hvornår: onsdag d. 25/10 kl. 19.00
Pris: 395 kr. (inkl. 5 cocktails)

Læs mere og køb billet her

Vin, cocktails og filosofi: Folkeuniversitetet klar med gastronomiske foredrag

Flamenco og vinsmagning på D’Wine

Kom med til Spanien for en aften, når Folkeuniversitetet i Aalborg inviterer til vinsmagning og musikaften på D’Wine med moderne spanske vine akkompagneret af spansk guitar.

Vi vil i løbet af aftenen smage på 6 forskellige vine, hvor Kristian vil fortælle om spansk vin – både om udviklingen heraf og om de traditioner, der har skabt vinen og områderne som vi kender dem i dag.

Med sig har Kristian desuden guitarist og foredragsholder Peter Uldahl. Peter er uddannet cand.mag. i musikvidenskab og spansk og har studeret guitar og flamenco i Granada.

Peter vil spille stemningsmusik fra de sydlige himmelstrøg og lægge toner til vinenes aromaer.

Vi kommer her omkring musik fra mange af de samme provinser, hvori vinene dyrkes, og Peter vil desuden indføre os i de mange forskellige lokale stilarter man finder i Spanien, hvor vi både skal høre om bolero, tango, jota og flamenco samt ikke mindst lære, hvordan man spiller fandango.

Der er lagt op til en fornøjelig aften med 6 forskellige vine, en let tapas-anretning med spanske delikatesser som oste og charcuteri samt skøn musik og sydlandsk varme.

Vin, cocktails og filosofi: Folkeuniversitetet klar med gastronomiske foredrag

Hvor: D’wine, Algade 54 b, 9000 Aalborg
Hvornår: fredag d. 6/10, kl. 19.00
Pris: 375 kr. (inkl. Tapas og vin)

Læs mere og køb billet her

Læs mere og køb billet her

Del artikel

Andre læser også