Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vildt og vådt: Her er programmet for årets Waater Festival

Af Stine Kjølby Christensen

På trods af, at regnen sidste år silede ned over Aalborgs første vandfestival, blev de våde dage et kæmpe hit for både store og små.

Nu er nedtællingen til anden udgave af Waater Festival i gang, og i næste weekend kan du igen springe ombord (og overbord?) på et hav af forskellige vandaktiviteter, der finder sted i og omkring Østre Havn.

Aktiviteterne inkluderer alt fra Waater Blob, Air Track, Waater Slide, Waater Vandtrampolin, Dykkertank, SUB Boards, Mega SUB Boards, Sit On top kajakker, GoBoats, RIB både, Aalborg Cable Park og FunCenterets kajakpolobane.

Igen i år kan erfarne og uerfarne vandhunde altså prøve kræfter med almindelige og ualmindelige vandaktiviteter i både sikre og trygge rammer.

Vildt og vådt: Her er programmet for årets Waater Festival

Der er lagt op til både våde og tørre oplevelser for alle – og så er det hele ganske gratis.

Følg med på Waater’s Facebook-side her.

En aktiv weekend for hele familien

Waater er i år en del af Idrætsmødet, der strækker sig helt fra Vestre Fjordpark til Østre Havn, hvor Waater Festival finder sted.

Vildt og vådt: Her er programmet for årets Waater Festival

Handelsbanken er hovedsponsor for eventet, mens Nichlas Tougaard, Partner og kreativ Direktør i reklamebureauet Det nye sort, står i spidsen for de van(d)vittige dage i byen.

“Vores vision er, sammen med Idrætsmødet, at skabe et mindset for familier og unge om, at næste weekend skal være en aktiv én af slagsen.

Der bliver så mange fede aktiviteter både i land og på vand – og da det hele er fuldstændig gratis, er det jo oplagt at få prøvet tingene af,” siger Nichlas Tougaard.

I år ser vejret en anelse mere tørt ud – så i år kan gæsterne altså helt selv vælge, hvor våde de vil blive.

Byen møder stranden

Det er ikke kun i vandet, at der er skruet op på oplevelsesparameteret.

I år skal der også gøres en masse ekstra ud af havnemiljøet, hvor paller, solsejl, parasoler og sandkasser til børn skal være med til at skabe rammerne for et fedt urban beach miljø.

Vildt og vådt: Her er programmet for årets Waater Festival

Over overfladen vil der ose af ægte festivalstemning og kunne købes måde mad, is og kølige drikke.

“Vi vil gerne udnytte lokationen endnu bedre og lade byen møde stranden.

Meny vil sørge for forskellige foodstands, og vi opstiller også barer – så der vil altså også være mulighed for at få både vådt og tørt i løbet af dagen,” siger Nichlas.

Ét af weekendens helt store trækplastre bliver uden tvivl den store Blob Battle, hvor lokale virksomheder skal dyste mod hinanden på den store, oppustelige luftpude.

Deltagerne bedømmes ud fra henholdsvis flotteste udklædning, bedste moves, højden på springet og den vildeste landing/ styrt i vandet.

Dette kan du opleve lørdag kl. 12.00-12.45.

Der bliver altså mange gode grunde til at kigge forbi i Østre Havn i næste weekend – uanset om du er interesseret i at blive (meget) våd, eller bare vil nyde det hele fra kajkanten.

Nu er det endelige program for de våde dage omsider offentliggjort:

Lørdag (31/08/2019)

Kl. 10.00: Åbning af Waater Festival 2019

Kl. 10.00-18.00: Alle aktiviteter åbner

Gratis aktiviteter for alle

Kl. 10.25: Faldskærmsudspring

3 faldskærmsudspringere lander i havnen

Kl. 12.00-17.00: Aalborg Cable Park

Prøv waveboard gratis

Kl. 11.00-12.00: Kajakpolo kamp

FunCenter åbner deres kajakpolobane

Kl. 12.00-12.45: Waater Blob Battle

Vores store virksomheds battle på Waater Blobben

Kl. 12.45-13.00: Præmieoverrækkelse

Præmie for bedste spring, fald og udklædning

Kl. 13.00-14.00: Kajakpolo kamp

FunCenter åbner deres kajakpolobane

Kl. 13.30-15.30: RIB boat

Oplev fuld fart over vandet i RIB bådene

Kl. 15.00-15.30: Prof. udspringsshow

Internationalle & profesionelle Cliff Divers springer på Waater Blob

Kl. 16.00-17.00: Kajakpolo kamp

FunCenter åbner deres kajakpolobane

Kl. 17.00-17.30: Prof. udspringsshow

Internationalle & profesionelle Cliff Divers springer ud fra en kran i 20 meters højde

Kl. 18.00: Waater Festival lukker for i dag

Vildt og vådt: Her er programmet for årets Waater Festival

Søndag (01/09/2019)

Kl. 10.00: Åbning af Waater Festival

Kl. 10.00-18.00: Alle aktiviteter åbner

Gratis aktiviteter for alle

Kl. 12.00-17.00: Aalborg Cable Park

Prøv waveboard gratis

Kl. 10.30-11.00: Prof. udspringsshow

Internationalle & profesionelle Cliff Divers springer på Waater Blob

Kl. 11.00-12.00: Kajakpolo kamp

FunCenter åbner deres kajakpolobane

Kl. 12.00-12.30: Vandkamp

Vi forsøger at lave Danmarks største vandkamp

Kl. 13.00-14.00: Kajakpolo kamp

FunCenter åbner deres kajakpolobane

Kl. 15.00-15.45: Waater Slide Battle

Åben tilmelding på dagen

Kl. 15.45-16.00: Præmieoverrækkelse

Præmie til bedste tid

Kl. 16.00-17.00: Kajakpolo kamp

FunCenter åbner deres kajakpolobane

Kl. 17.00-17.30: Prof. udspringsshow

Internationalle & profesionelle Cliff Divers springer ud fra en kran i 20 meters højde

Kl. 18.00: Waater Festival lukker for i år.

Følg med på Waater’s Facebook-side her.

Del artikel

Andre læser også