Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vildt grej på plads i Aalborg: Gult bæst på 35 ton rykker ud med 120 i timen

Af Christian Carus
Foto: Air Transport Wing
Foto: Air Transport Wing

35 tons sekshjulstrukket gult brandbilsmonster med en topfart på 120 km/t.

Og det er ikke bare et af slagsen, men hele fem styks af de nye toptunede brandbiler, man i fuld gang med at køre ind hos Air Transport Wings brandstation, der står for sikkerheden på både Flyvestation Aalborg og Aalborg Lufthavn.

De nye gule brandbiler erstatter de gamle røde modeller, der har huseret på landingsbanerne de sidste 20 år – de seneste tre år med assistance fra leasede brandbiler, der ligner de gule Rosenbauer-brandbiler, der nu er blevet købt.

nye brandbiler på flyvestationen
Foto: Air Transport Wing

Hvor de leasede biler kom med standardudstyr, er de nyindkøbte brandbiler er dog helt tilpasset forholdene i Aalborg.

Og i forhold til det gamle materiel, forventer man at vedligeholdelsen bliver meget nemmere at håndtere.

For mens de gamle modeller var bygget på i USA og ombygget i England, er de nye biler produceret og samlet samme sted: hos Rosenbaum i Østrig.

Klar på 30 sekunder

Og hvad kan sådan et drøn? Spørger Air Transport Wing selv om på Facebook.

Og naturligvis har de svaret:

“Ud over at veje 35 ton (!) med fuld vandtank er tophastigheden 120 km/t og kan accelerere fra 0 til 80 km/t på cirka 28 sekunder.

Vandtanken rummer 12.400 liter, foruden 1.400 liter skumvæske og 225 kg pulver.

Og så er den sekshjulstrukket, 6×6,” skriver de.

Da MigogAalborg snakker med Air Transport Wing om de fem nye vidundere, lyder meldingen, at brandfolkene på flyvestationen er meget begejstrede for det nye grej, som de er klar til at hoppe i inden for 30 sekunder, hvis alarmen lyder.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.