Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Rutsjebanetur af kaos, comedy, vanvid og action: Vildt cirkus-show kommer til byen

Af Emil Kjær Jørgensen
Pressefoto
Pressefoto

Skråen har de senere år præsenteret nogle af den internationale scenes førende moderne cirkus.

Senest midt i corona nedlukningen i august, hvor både australske LE COUP og canadisk / engelske MAJESTIQUE kom til landet og optrådte i spejlteltet Paradiso ved Nordkraft i Aalborg.

Nu har endnu et af de førende internationale cirkus, finske Race Horse Company, sagt ja til at komme til Danmark med deres cirkus-show SUPER SUNDAY – en ægte rutsjebanetur af (næsten) ukontrollerbart kaos, comedy, vanvid og action.

Det bliver i perioden 26. maj – 30. maj 2021, at du kan opleve det vilde show i Royal Stage på Skråen.

Genialt cirkus show med dødsforagtende bedrifter

Super Sunday får publikum helt ude på kanten af stolene når de seks frygtløse akrobater blæser gennem scener med ren kaos i en forlystelsespark, indrettet som enhver cirkusartist drømmer om.

Super Sunday er en perfekt blanding af mørk humor, fantastiske stunts og action med høj energi.

Showet samler artisternes vildeste ønsker om at drømme stort og gå længere, end man bør.

At overleve menneskelige katapulter, trampoliner og et kæmpe dødshjul har aldrig før været så sjovt.

Showet er både elsket af publikum og anmelderne, som har kvitteret med 5 stjerner og med ord som “Et genialt show med dødsforagtende bedrifter” – Broadway World og “Et cirkus show der blæser hjernen ud og får kæben til at falde” – Theatre Weekly.

 

Super Sunday er bedst egnet for store børn, unge og voksne

Hvad: Super Sunday cirkus
Hvor: Skråen, Royal Stage
Hvornår: 26. – 30. maj 2021

Du finder billetinfo her.

Del artikel

Andre læser også