Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Du sidder i et ægte cockpit: Prøv den vildeste F-16 simulator i Aalborg Lufthavn

Af Michael Qureshi
Bureau-foto af F16 simulator
Bureau-foto af F16 simulator

Har du nogensinde drømt om at styre et vaskeægte F16 fly?

Måske er du blevet inspireret af Top Gun-filmene med Tom Cruise i spidsen.

Jamen, så er der nu en oplevelse, som er så tæt på virkeligheden som overhovedet muligt lige her i Aalborg.

I Aalborg Lufthavn er der nemlig nu mulighed for at prøve en vaskeægte F16-simulator, som betegnes blandt landets bedste i denne genre.

Henrik Andersen har åbnet F-16 Sim Experience i Aalborg Lufthavn.

Du kommer ind og sidder i noget nær et ægte cockpit, og så danner simulatoren en tro kopi af, hvordan det føles at flyve og styre et jagerfly.

Du sidder i et ægte cockpit: Prøv den vildeste F-16 simulator i Aalborg Lufthavn
Foto: Aalborg Lufthavn

Er værd at prøve

MigogAalborg kender flere, som har fået en “testflyvning” i den nye i Aalborg Lufthavn, og de siger alle samstemmende, at det er værd at prøve.

“Simulatoren indeholder et af de mest autentiske og komplette F-16 cockpits i verden, hvor stort set alt fungerer som i en dansk F-16 Block 30 MLU,” lyder det fra Henrik Andersen.

Når man ankommer, får man personlig og individuel oplevelse, hvor du guides igennem en mission af en instruktør, som har mere end 20 års erfaring som erhvervspilot.

Du sidder i et ægte cockpit: Prøv den vildeste F-16 simulator i Aalborg Lufthavn

Bomber jordmål

Efter en personlig briefing, bliver du guidet gennem en mission, der typisk består af take-off, forskellige manøvrer i luften, bombning af jordmål og sikker landing.

Du og din instruktør runder af med debriefing og en forfriskning, mens du får pulsen ned igen. Sådan lyder det på hjemmesiden. 

Det koster 800 kr. for en person at prøve den vilde oplevelse.

Alle over 12 år kan prøve simulatoren.

F-16 SIM EXPERIENCE ejes af Henrik Andersen, der er uddannet pilot og dataingeniør med mere end 20 års erhvervserfaring fra SAS og Systematic – og med en passion for luftfart og teknik generelt.

Med på holdet er også Kurt ”Kukki” Andersen, der har bygget F-16 simulatoren fra bunden.

Du finder F16 simulatoren til højre for hovedindgangen inde i Aalborg Lufthavn.

Få mere info her

Del artikel

Andre læser også