Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vilde med Nordjylland: Overnatningsboom skaber øget turismeomsætning på 1 mia. kr.

loenstrup_-_mette_johnsen-16-9_4-1024x576
Foto: VisitNordjylland

Bor du i Nordjylland, er du (forhåbentlig) glad for regionen.

Men turisterne har for alvor også fået øjnene op for alle de muligheder, som både Aalborg og resten af regionen byder på.

Faktisk viser nye tal fra Danmarks Statistik, at Nordjylland endnu en gang er den region, der har vækstet mest i dansk turisme med en samlet fremgang i overnatningstallene på 5,64 procent fra 2018 til 2019.

Til sammenligning ligger landsgennemsnittet med en fremgang på 3,99 procent i samme periode.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Visit Nordjylland.

“Vi er ikke bare lykkedes med at skabe vækst i Nordjylland. Vi er faktisk den region i Danmark, som er vækstet mest. Derudover er vi også lykkedes med at vækste massivt i ydersæsonerne, hvilket har været et af de klare mål i den nordjyske turismestrategi,” fortæller Ann Marie Søborg Karkov, som er direktør hos VisitNordjylland, og fortsætter:

“Sidste år har Nordjylland haft over 400.000 flere overnatninger end i 2018, hvilket svarer til en øget turismeomsætning i regionen på knap 1 mia. kroner og op mod 1.194 nye, nordjyske jobs. Det kan mærkes i Nordjylland, og det er vi meget stolte af.”

Nordjylland placerer sig over landsgennemsnittet på næsten alle markeder med Holland og Tyskland som højdespringerne med en stigning i antallet af overnatninger på henholdsvis 15,4 og 9,5 procent.

Vilde med Nordjylland: Overnatningsboom skaber øget turismeomsætning på 1 mia. kr.
Ann Marie Søborg Karkov. Foto: VIsitNordjylland

Samarbejde bærer frugt

Væksten skal ifølge Ann Marie Søborg Karkov ses som et resultat af, at det nordjyske turismeerhverv har ydet en flot indsats, samt at samarbejdet i nordjysk turisme er styrket – blandt andet gennem samarbejdet med VisitDenmark og de nordjyske destinationsselskaber samt Fælles Vækst initiativet.

“Samarbejde, samarbejde, samarbejde. Det er uden tvivl det, der har virket, og der skal derfor lyde en stor tak til FællesVækst initiativet – både initiativtagerne og bidragsyderne, destinationsselskaberne, turismeerhvervet og alle andre, der har bidraget.

Der er ingen tvivl om, at det øgede markedsføringsbudget har en stor del af æren for de fine resultater i Nordjylland, og jeg kan kun opfordre endnu flere aktører til at komme med ombord i Fælles Vækst initiativet, slutter Ann Marie Søborg Karkov.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.