Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vilde med Aalborg: TV 2 optager igen Alletiders Juleshow i Musikkens Hus

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Martin Dam Kristensen/ TV 2
Foto: Martin Dam Kristensen/ TV 2

Julen er lig med traditioner, og man må i høj grad sige, at TV 2’s Alletiders Juleshow er blevet en hyggelig tradition lige her i Aalborg.

For niende gang præsenterer TV 2 og Musikkens Hus nemlig det festlige tv-show for hele familien, der både dyrker traditionerne og herudover overrasker med en lang række underholdende indslag i løbet af aftenen.

Det bliver den 29. november, at du kan opleve nogle af Danmarks største stjerner på scenen – og komme i rigtig julestemning.

“De to værter, Natasja Crone og Peter Mygind, vil med højt humør og en sikker hånd guide dig gennem de mange musikalske indslag med store danske solister og Aalborg Symfoniorkester, som sammen opfører nogle af de mest elskede og kendte julemelodier,” fortæller Musikkens Hus om showet.

De perfekte rammer

Med sine snehvide vægge og julerøde stole danner Koncertsalen i Musikkens Hus de perfekte rammer om dette smukke juleshow.

Så glæd dig til en bevægende og ikke mindst festlig aften, hvor julestemningen fra første anslag vil brede sig til bagerste række og hele vejen ud i de danske tv-stuer.

Showet vises på TV 2 PLAY og TV 2 i december.

Billetterne er netop sat i salg, og der plejer at ryge som varm risengrød.

Find billetinfo her.

Del artikel

Andre læser også