Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vild søndag i vente: Dette sker i Aalborg for første gang siden 1969

Af Michael Qureshi

Søndag bliver en historisk dag i Aalborg.

Flere tusinde aalborgensere ventes samlet inde i byen omkring havnefronten allerede fra morgenstunden.

Aalborg Regatta byder på underholdning med børnenes favorit Onkel Reje klokken 13.00, og en masse andre spændende aktiviteter for alle aldre i løbet af dagen. Du kan læse weekendens program for Regatta her

Men det helt store arrangement søndag bliver Aalborg Halvmaraton, hvor der er udsolgt med 4500 løbere.

Er du glad for at køre bil, så er det her måske dagen, hvor du skal lade den stå. For der venter et trafikalt kaos af dimensioner. Især hvis man har tænkt sig at krydse Limfjorden i bil.

For det er her, at det bliver en historisk dag i Aalborg.

For første gang siden 1969 får “almindelige” mennesker lov til at løbe igennem Limfjordstunnellen. Det betyder, at det vestlige rør spærres af i tidsrummet 10-13 på søndag. Al trafik dirigeres igennem det østlige rør, hvor man kun må køre 50 kilometer i timen.

Derudover bliver Limfjordsbroen slet ikke åbnet for trafikanter i tidsrummet 10.15-11.30, så man skal væbne sig med tålmodighed, hvis man skal den ene eller anden vej. Frakørsel 23 afspærres også oplyser Nordjyllands Politi.

Det er især den nye rute igennem Limfjordstunnellen, der har været stærkt medvirkende til, at løbet allerede er udsolgt. Mange aalborgensere vil gerne prøve fornemmelsen af at løbe igennem “røret” under vandet.

Det bliver vist også en hel speciel oplevelse.

Det er DGI Nordjylland, der nu arrangerer løbet, og de kan absolut være tilfredse med tilladelsen til at tage turen igennem “røret”.

Start og Mål er nede omkring Nordkraft, og der forventes mange mennesker som tilskuere, samtidig med at der også foregår en masse i forbindelse med Aalborg Regatta.

Se Aalborg Halvmarathon ruten herRute

 

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.