Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vild millionhandel: Bodylab solgt på Nibe Festival

Af Stine Kjølby Christensen

Årets Nibe Festival endte med en bred vifte af succeshistorier for gæster såvel som holdet bag.

Det var nemlig heller ikke kun kunstneren Jacob Dinesen, der var sød musik i ørene på Rasmus Thorup Andersen, da han overværede koncerten ved Stor Scene på årets festival.

Her kulminerede opbygningen af hans livsværk, da lyden af en mail tikkede ind på hans telefon: Aftalen om salget af hans proteinfirma, Bodylab, var endelig blevet bekræftet. Det skriver Børsen.dk den 10. juli.

Den nordjyske iværksætter stiftede virksomheden tilbage i 2003, da han som 25-årig havde svært ved at finde et godt udvalg af proteinpulver på internettet.

Siden har Bodylab vokset sig til at være blandt Skandinaviens førende, når det kommer til at producere kosttilskud i topkvalitet. Fornyligt har koncernen, med hovedkontor i Hadsund, etableret sig i både Norge og Sverige.

En meget velhavende mand

I følge Børsen.dk voksede virksomhedens omsætning til 140 mio. i 2017 mod 88 mio. året før. De ellers flotte tal levede dog ikke helt op til Rasmus’ forventninger, så han har det sidste års tid været på jagt efter en ny ejer til hans hjertebarn – hvilket nu er lykkes.

Det bliver den norske koncern Scandza, der overtager 100 pct. af Rasmus’ aktier – det betyder dog ikke, at han giver endeligt slip på virksomheden.

“Scandza var meget interesseret i, at ledelsen forblev en del af Bodylab, og det har vi takket ja til.” udtaler den nu 40-årige stifter til Børsen.dk.

“Jeg ville gerne have beholdt en minoritetshandel i virksomheden, men det kunne ikke lade sig gøre, og i stedet har jeg lavet en attraktiv earn out-aftale med Scandza, der løber de næste tre år.”

Fejret på ægte festivalmanér

Børsen slår dog fast at aftalen har gjort stifteren til en yderst velhavende mand.

Den norske fødevarekoncern sidder allerede på det danske kagemarked i form af Bisca og Karen Volf, og nu er målet altså at få sat Bodyab fast på både det svenske og norske landkort.

Den længe ventede aftale blev selvfølgelig, i bedste festivalstil, fejret med et glas Asti i et plastikkrus på pladsen i Nibe.

Vild millionhandel: Bodylab solgt på Nibe Festival

Del artikel

Andre læser også