Vild menu: Plantebaseret restaurant er åbnet i Aalborg

Udvalget på den aalborgensiske madscene bliver hele tiden bedre, og i 2022 fik vi en række nye spisesteder, der løfter niveauet yderligere:

Selvom det nye år kun er få dage gammelt, har vi allerede fået et nyt, ambitiøst spisested i byen.
Den 5. januar åbnede Norður (udtales Nordur) i Reberbansgade 16.
Det helt særlige ved Nordur er, at det er en 100 % plantebaseret restaurant. Det er ejerne bag Wildebeest og Kolbrún Gunnarsdóttir, der er stifter af den populære foodtruck VeganDóttir, som står bag den nye restaurant.
MigogAalborg har naturligvis allerede været forbi byens nye spisested for at smage på sagerne – og der er nok at glæde sig til!


En hjemlig og afslappet stemning
Vi besøgte Nordur fredag aften, dagen efter den store åbningsdag.
Fra det øjeblik vi trådte indenfor hos Nordur følte vi os velkomne.
Atmosfæren er super hjemlig og afslappet i alle hjørner af restauranten, selvom der var stort set fyldt i restauranten.
Selvom al maden er 100% plantebaseret, så føltes menuen bestemt ikke begrænset – tværtimod.
Uanset om du er til det snasket, det sprøde, det stærke eller det lette, så finder du det på Nordurs menu.


På aftenkortet finder du intet mindre end seks forskellige burgere, tre lækre salater, lune retter, lækre side orders og seks forskellige dips, lavet helt fra bunden.
Maden bærer præg af, at der skal være noget til alle, uanset hvem du er, og det elsker vi.
Desuden bliver vi nødt til at give et shoutout til deres ærtebaseret nuggets; de var som sendt fra plantehimlen! Og når de blev dyppet i den islandske “kokteilsósa” var der ikke et øje tørt …

Du kan følge Nordur på Instagram, Facebook eller booke bord her.